Danmarks Nationalbibliotek

tirsdag 28. januar, 2014

Nyhedsbrev for håndskrifter og boghistorie

Nyhedsbrev januar 2014 for håndskrifter og boghistorie

  [Læs mere]

fredag 24. januar, 2014

Book History Online

Det Kongelige Bibliotek har erhvervet den digitale bibliografi Book History Online (BHO)  [Læs mere]

fredag 20. december, 2013

Galen-udgave fra 1548 modtaget fra biblioteket på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Det Kongelige Bibliotek har modtaget en venetiansk udgave fra 1548 af Galens værker på latin (med kommentarer) fra biblioteket på Psykiatrisk Center Sct. Hans.  [Læs mere]

onsdag 04. december, 2013

Gæsteforelæsning med Orvar Löfgren

Professor emeritus Orvar Löfgren forelæser om "Det overfyldte hjem: Om strømmen af ting, rutiner og følelser" den 17. december i Kulturarvssalen, Det Kongelige Bibliotek, Diamanten.

  [Læs mere]

onsdag 23. oktober, 2013

Mellem Linjerne

I perioden 1. november 2013 til 1. januar 2014 udstilles fotokunstner Ingrid Bugges syv fortolkninger af Søren Kierkegaard tekster. Værkerne vises i Den Sorte Diamant på 1. sal i Oktogonmontren 

“Mellem Linjerne” er Ingrid Bugges fortolkning af syv udvalgte citater fra Søren Kierkegaards skrifter. Projektet er en syntese mellem hans originale håndskrifter, og hendes fortolkning af dem med menneskelige kropsudtryk. Bugge har undervandsfotograferet fem dansere, der improviserede i samarbejde med koreografen Pipaluk Supernova. Med sine værker undersøger Bugge, hvordan Kierkegaards citater indkredser følelsesmæssige tilstande og forbindelsen til noget større end os selv – tilstande og forhold, som vi også genkender i dag.

Kierkegaards oprindelige håndskrift og Bugges undervandsfotografering flyder sammen i collager som maleriske fortolkninger, hvor citaterne bliver opløst og spiller sammen med de fotografiske kompositioner. Kierkegaards tekster er oversat til engelsk i forbindelse med hvert enkelt kunstværk, der er trykt med pigment ink på syrefri bomuld.

Ingrid Bugge 2013

"I denne Tilstand er der Fred og Hvile; men der er paa samme Tid noget Andet, hvilket ikke er Ufred og Strid; thi der er jo Intet at stride med. Hvad er da det? Intet. Men hvilken Virkning har Intet? Det føder Angest. Dette er Uskyldighedens dybe Hemmelighed, at den paa samme Tid er Angest."


Begrebet Angest, kap. 1, § 5, i Søren Kierkegaards Skrifter 4, 347

Du kan se alle Ingrid Bugges værker fra Mellem Linjerne på Det Nationale Fotomuseums side på Facebook.


 

onsdag 11. september, 2013

Web-præsentation af Early European Books 3/10 2013

Online præsentation af Early European Books torsdag d. 3 Oktober 2013 kl. 16:00.  [Læs mere]

torsdag 05. september, 2013

Hver sin Kierkegaard?

Hvordan så Søren Kierkegaard (1813-1855) egentlig ud? Var han en smuk skønånd eller en skrutrygget knark? De få tegninger, tryk og akvareller, der findes, giver et meget forskelligartet billede af filosoffen. Se dem udstillet (i kopi) i Det Kongelige Biblioteks Oktogonmontre og få et indblik i eftertidens diskussioner om, hvordan Kierkegaard virkelig så ud.  

Søren Kierkegaard tegnet af Philip Ytournel, Politiken, BØGER, 4/5, 2013Fotografiet blev opfundet i Kierkegaards levetid, men vi kender hverken til daguerreotypier (fotografi på metalplade, en teknik opfundet i 1837) eller til tidlige papirfotografier af filosoffen. Kierkegaards samtidige, H.C. Andersen, elskede at blive fotograferet, men filosoffen holdt sig på afstand af kameraernes linse. Hvis der findes et daguerreotypi af Kierkegaard, sådan som Politikens tegner, Philip Ytournel, forestillede sig det i BØGER fra d. 4/5, 2013, så vil det være en sensation den dag, det kommer frem.

Søren Kierkegaard tegnet af ukendt kunstner, Illustreret Tidende 1876, Det Kongelige Bibliotek

Tegninger og grafiske tryk, der forestiller Kierkegaard, er der til gengæld en del af. Se f.eks. den første tegning, der blev gengivet i Illustreret Tidende d. 3/12, 1876. Her er Kierkegaard spidsnæset med overbid og strithår. 14 dage efter trykker bladet imidlertid en anden tegning, skabt af Kierkegaards halvfætter Christian Kierkegaard, hvor Kierkegaard har et langt blidere udtryk og frisure med fald.

Er den første tegning en karikatur, som eftertiden siden har gjort den til, og den anden en realistisk gengivelse? Eller er den anden tegning en idealiseret udgave af Kierkegaard, som det var i familiens interesse at promovere? Professor, Dr. phil. Frithiof Brandt mente det sidste, og hans kronik i Berlingske i 1941 indledte en længere diskussion.

Søren Kierkegaard, grafik af Knud Hendriksen efter tegning af N.C. Kierkegaard, Det Kongelige BibliotekDet Kongelige Bibliotek har digitaliseret tegninger og tryk, der forestiller Søren Kierkegaard. Se et udvalg på bibliotekets site på Flickr Commons eller hele den digitaliserede samling i bibliotekets portrætbase. Og læs mere om nogle af portrætterne her. Der er også mange andre portrætter af kendte og ukendte danskere fra bibliotekets store billedsamling. 

Se også udstillingen “Den originale Kierkegaard” i Søjlesalen i kælderen i Den Sorte Diamant. Her er Kierkegaards breve, manuskripter mm. iscenesat i en original installation. Udstillingen vises frem til d. 19/10, 2013. Udstillingen i Oktogon-montren vises frem til 31/10, 2013.

fredag 05. juli, 2013

Ny viden om verdenskendt folkemindesamler

Ny bog viser, hvordan folkloristen Evald Tang Kristensens sammenføjning af forskning og familieliv blev afgørende for hans udvikling af det moderne feltarbejde.

  [Læs mere]

torsdag 16. maj, 2013

Pettegree-forelæsning: Writing the history of news

Andrew Pettegree: “Writing the history of news (15th -17th centuries)” torsdag den 23. maj kl. 14.00-15.30 i Blixen-salen


  [Læs mere]

fredag 04. januar, 2013

Du står her

Hvad sker der med det lokale, regionale og det nationale, når billedsamlinger tilgængeliggør deres fotografier i det 21. århundredes lokalitet, cyberspace? Kom og hør og diskuter på LFFs januarseminar i Historiens Hus i Odense d. 23/1. Se programmet herDanmark set fra luften

Hvilke muligheder giver det digitale for brugerinddragelse i stedsbestemmelse af billeder? Hvem kan og vil vi nå på nettet? Og hvis opgave er det at formidle samlingerne? Staten? Google? Kulturstyrelsen? eller lokale institutioner?

Mette Bom, kampagnerådgiver i Kulturministeriet, blogger og debattør, indleder seminaret med at fortælle om billedbrug og brugeradfærd på websitet “1001 fortællinger om Danmark”. 

Anneken Appel Laursen fra Den gamle By fortæller om Aarhus StreetMuseum, en app, der formidler spændende historiske steder og begivenheder i Århus, og som nu bliver forbedret på baggrund af brugernes ønsker og behov.

Henrik Dupont fra Det Kongelige Bibliotek fortæller om sitet Danmark set fra luften, hvor brugerne geotagger luftfotos fra Fyn på livet løs.

Europeana Collections 1914-1918

Christian Ertmann-Christiansen og  Mette Kia Krabbe Meyer fra Det Kongelige Bibliotek sætter fokus på det europæiske kulturarvssite www.Europeana.eu, og på Europeana-projektet http://www.europeana-collections-1914-1918.eu/ 

Torben Tvorup Christensen og Bente Jensen fra Aalborg Stadsarkiv samt en repræsentant fra Immigrantmuseet taler om stedets rolle i indsamling, registrering og formidling af billedet gennem to migrations-samlinger: Det Danske Udvandrerarkiv og Immigrantmuseet i Farum.

Endelig er der et bonusforedrag v. Jette G. Junge, Statsbiblioteket, der orienterer om www.digitalbevaring.dk

Se mere om arrangementet og tilmelding her

torsdag 13. december, 2012

Tapet og bøger

Den type mønstret papir som brugtes til tapeter er også ofte blevet brugt til at binde bøger ind. Bogen Papiers dominotés, trait d'union entre l'imagerie populaire et les papiers peints (France, 1750-1820) af André Jammes (2010) behandler de forskellige typer papir med geometriske mønstre, der er blevet brugt til bogbind i de forskellige franske byer i perioden 1750-1820. Bogen med mange smukke farvefotos står nu på Center for Manuskripter og Boghistorie under ARK Jamm. Se flere bøger om bogbind, og heriblandt anvendelsen af buntpapir under opstillingen ARK eller søg i Rex ved at klikke her

Andre klassiske bøger om emnet, som fx Henri Clouzot, Histoire du papier peint en France, 1935, og Teynac, Nolot & Vivien, Le monde du papier peint, 1981, findes på Designmuseum Danmarks bibliotek.

I Alsace, Frankrig, findes Le Musée du papier peint de Rixheim. På museets hjemmeside kan du se eksempler og videre henvisninger. 

I april 2013 åbnede Bibliothèque Mazarine udstillingen Des couleurs et du papier France, Allemagne, Italie (1700-1850) 

fredag 09. november, 2012

Indblik i falsknerisag på BogForum

Guaman Pomas Nueva corónica y buen gobierno (1610-1615) hører til Det Kongelige Biblioteks største skatte. Det 1200 sider lange, rigt illustrerede håndskrift er den eneste kendte skildring af det spanske kolonisamfund i Peru set med en indfødt Inka-indianers øjne. Siden 1995 har italienske forskere imidlertid anfægtet, at Poma er forfatter til krøniken. Få et indblik i falsknerisagen på BogForum, søndag d. 11/11, kl. 11 på stand C3-017.

Nueva córonica Andes-indianeren Guaman Poma har i løbet af det 20. århundrede opnået international berømmelse for krøniken. Den er på 1200 sider, 800 med tekst og 400 helsides blæk tegninger. Den menes at være indgået i biblioteket omkring år 1660 givet som gave til den danske konge Frederik III af en dansk ambassadør efter sin hjemkomst fra Spanien.

Siden 1995 har en gruppe italienske forskere bestridt, at Guaman Poma er forfatter til Nueva corónica. De påstår, at krønikens virkelige forfatter er den tidligere jesuiterpræst, Blas Valera. Som bevis på deres påstand henviser de til dokumenter, som befinder sig i privateje hos journalisten Clara Miccinelli i Napoli.

Det er løgn. Forskerfusk og falsknerier

På udstillingen Det er løgn. Forskerfusk og falsknerier gøres et kronvidne i sagen, en kontrakt dateret 1614 ledsaget af en tegning, til genstand for kritisk undersøgelse. To DR-journalister har fulgt lederen af Håndskrift-afdelingen, cand.mag. Ivan Boserup, og lederen af Kort- og Billedafdelingen, Ph.D. Mette Kia Krabbe Meyer og skabt en film om falsknerisagen.

Mød Ivan Boserup og Mette Kia Krabbe Meyer på BogForum. Hør mere om håndsskriftet, Guaman Poma og koloniseringen af Peru. Og få et indblik i de italienske forskeres påstande og en analyse af kontrakttegningen.

torsdag 04. oktober, 2012

Bang møder Betty

Om nogle timer mødes Herman Bang og Betty Nansen. Det sker i Folketeatrets nye forestilling, Bang og Betty, der har premiere i aften og spiller til 11. november 2012. Det Kongelige Bibliotek har hundredvis af billeder af såvel Bang som Betty og fejrer premieren med at lægge et udvalg op på Flickr The Commons. Se også leder af Museet for Dansk Bladtegning, Claus Seidels, tegning fra forestillingen.

Mary Steen: Betty Nansen som Kameliadamen Kunstneren Herman Bang mødte skuespillerinden Betty Nansen (1873-1943) første gang, da hun debuterede på Casino i 1893. Han instruerede hende som Marguerite Gauthier i Dumas’ Kameliadamen, og deres veje krydsedes igen og igen i det københavnske teaterliv, og hun brugte ham ofte som sin personlige instruktør. 

Den unge Reumert-vindende dramatiker, Jakob Weiss, har taget udgangspunkt i det trekantsdrama, der udspillede sig omkring Herman Bangs iscenesættelse af Frøken Julie  på Folketeatret i 1898.

Ubekendt fotograf: Herman Bang og Betty Nansen

Som kritiker var Herman Bang nådesløs, også overfor Betty Nansen i roller, som han ikke brød sig om. Han gav gerne sin mening til kende fra salen midt under forestillingen. Hun holdt sig modsat heller ikke tilbage for at omgå ham som skuespiller og instruktør i sin direktørtid på Folketeatret, hvilket var en stor skuffelse for ham. Men på trods af alt var deres bånd ubrydelige, og da han døde i 1912, var hendes sorg og savn mærkbart. 

Se billeder af Herman Bang og Betty Nansen (der kommer stadig flere i spilleperioden) samt af Peter Nansen og Johannes V. Jensen, der også spiller en rolle i stykket, i Det Kongelige Biblioteks portrætbase.  

 

onsdag 15. august, 2012

Stereofotografier fra Dronning Louises Bro

Kender du de smukke stereofotografier af måger på Dronning Louises Bro? Her vist i affotograferinger fra Det Kongelige Biblioteks billedsamling, der også har de originale glaspladenegativer. Så vil kunstneren Honey Biba Beckerlee meget gerne i kontakt med dig.  

Stereooptagelse af måger på Dronning Louises Bro Kunstneren Honey Biba Beckerlee er via bibliotekets katalog kommet på sporet af en række stereobilleder fra København, som hun gerne vil bruge i et kommende værk. Hun er særlig interesseret i en række fotografier af måger på Dronning Louises Bro

Af bibliotekets accessionskatalog fremgår det, at optagelserne er doneret af Teknisk Bibliotek i 1955 - sammen med en samling fotografiske plader efter fotograf Julius Aagaard og en række portrætter. Fotografen kan altså være Julius Aagaard, men der er ingen sikkerhed for det, ligesom det er uvist, hvornår billederne er taget.

Honey Biba Beckerlee

Så kender du billederne og ved, hvem fotografen er, eller hvornår de er taget, så skriv til honeybiba@gmail.com

Fotografierne findes i samlingen Københavns Topografi, der er digitaliseret i dens fulde udstrækning. Gå på jagt i historiske billeder fra København og Frederiksberg her. Eller se en oversigt over hele billedsamlingen her.

 

 

fredag 06. juli, 2012

Skaber billeder handlinger?

Udstillingen Il Rinascimento a Roma så Cranachs fremstilling af paven som Antikrist som medvirkende årsag til den brutale plyndring af Rom i 1527  [Læs mere]

Weblogkalender


« juni 2017
mationtofr
   
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
  
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs