Danmarks Nationalbibliotek
- Alle emner
- Begivenheder
- Håndskriftsamlingen
- Billedsamlingen
- Småtrykssamlingen
- Danske samlinger
- Musiksamlingen
- Dansk Center for Musikudgivelse
- Orientalsk Samling
- Boghistoriske Samlinger
- Judaistisk Samling
- Dansk Folkemindesamling
- Teatersamlingen
- Kortsamlingen
- Forskning
onsdag 15. august, 2012
Stereofotografier fra Dronning Louises Bro
Kender du de smukke stereofotografier af måger på Dronning Louises Bro? Her vist i affotograferinger fra Det Kongelige Biblioteks billedsamling, der også har de originale glaspladenegativer. Så vil kunstneren Honey Biba Beckerlee meget gerne i kontakt med dig.
Kunstneren Honey Biba Beckerlee er via bibliotekets katalog kommet på sporet af en række stereobilleder fra København, som hun gerne vil bruge i et kommende værk. Hun er særlig interesseret i en række fotografier af måger på Dronning Louises Bro.
Af bibliotekets accessionskatalog fremgår det, at optagelserne er doneret af Teknisk Bibliotek i 1955 - sammen med en samling fotografiske plader efter fotograf Julius Aagaard og en række portrætter. Fotografen kan altså være Julius Aagaard, men der er ingen sikkerhed for det, ligesom det er uvist, hvornår billederne er taget.

Så kender du billederne og ved, hvem fotografen er, eller hvornår de er taget, så skriv til honeybiba@gmail.com.
Fotografierne findes i samlingen Københavns Topografi, der er digitaliseret i dens fulde udstrækning. Gå på jagt i historiske billeder fra København og Frederiksberg her. Eller se en oversigt over hele billedsamlingen her.
Skrevet onsdag 15. august, 2012 12.28 af Mette Kia Krabbe Meyer under emnet Billedsamlingen | Kommentarer[0]
