eBøger

tirsdag 19. juni, 2012

Nook - sådan er den at læse på

Kommentarfunktionen driller stadig... Heldigvis er Kasper Vad flink til at sende en mail når han ellers ville have kommenteret, for han skriver interessante ting. Nu har han kastet sig over (blandt andet) spørgsmålet om ulden skærm på Nooken. Læs om hans praktiske læseerfaringer på hans blog.

tirsdag 12. juni, 2012

Springtime for ebooks

Eller noget i den retning. Per Palmkvist Knudsen, der er IT-direktør hos JP/Politiken, har testet ebogslæsere i vinterferien. Nu har han så også fået skrevet om det. Det kender jeg godt. Han er læseværdig, netop fordi han er IT-chef i et mediehus. Det betyder at han har fingeren på mere end en puls. Så smut lige over på Jyllandsposten, og læs hans indlæg.

Har du læst? Godt. Efter min mening leverer han en glimrende beskrivelse af testsituationen i det lille hjem, så supplerer han med lidt om ulemper og besvær, og slutter af med at skrive om markedet.
Det første er glimrende. Jeg ville ønske jeg havde samme muligheder for at teste mange forskellige ebogslæsere, men så kan man da læse om det. Der er ikke meget nyt, men det er interessant, at han har så meget fokus på de eInk-baserede dimser. Bevares, han nævner Apples iBooks, men det er eInk der lader til at være definitionen på en ebogslæser.
Det er ikke første gang jeg oplever det. Gyldendal lader til at mene at ebøger er flade tekstfiler, mens flotte, farvestrålende, multimediekreationer, er ibøger. Det er helt sikkert noget de har fundet inspiration til hos Apple. Og det er synd. For det første er multimediebøgerne også ebøger. Formatet kan sagtens være det samme. For det andet - lad nu være med at beskrive et helt medie med et ord der er varemærkebeskyttet. Vi andre skal altså også være her. Prøv at forestille dig at man kun måtte kalde en papirbog for en bog, hvis den blev solgt gennem en bestemt boghandel. Hvis en anden boghandler solgte den og kaldte den for en bog, så ville han komme i problemer med varemærkebeskyttelsen. Hold op med det, det er en fin etiket I smider på for at få det til at lyde fancy. Ikke andet end varm luft.
Per Knudsens anden pointe har vi været inde på tidligere her på bloggen. Folk i al almindelighed er ikke så skrappe til IT som de tror, og har de først vænnet sig til at man kan få ting på sin iPad uden at tænke, er det meget svært at få dem til at begynde igen (med at tænke). Det er en stor glæde at det ikke kun er mig der oplever det :)
Og endelig hans tredie pointe, og her mener jeg han tager fejl. Sony har solgt ½ million ebogslæsere på det europæiske marked. Der er solgt ½ million iPads på det danske marked. Når Sony betragter det som en salgssucces, er det fordi markedet ikke er særligt stort. Det mener jeg er helt misforstået. Når Sony betragter det som en salgssucces, er det fordi markedet for dimser der kun kan læse flade tekstfiler er meget lille. Når iPads sælger så godt som de gør, er det fordi markedet for dimser der både kan læse ebøger, og gøre meget andet, er meget stort. Salgstallene for Sonys eBogslæsere er ikke lavt, fordi ebogsmarkedet er lille. At ebogsmarkedet så, at dømme efter hvordan det går Publizon, ikke er imponerende, er en anden sag.

P.S. ebogsmarkedet er heller ikke lille fordi bibliotekerne gennem ereolen.dk driver unfair konkurrence. ereolen er reelt en udlejningsplatform drevet af forlagene, hvor indtægten stammer fra et sugerør i folkebibliotekernes pengekasse, og markedsføringsbudgettet er decentraliseret til samme sted.


Den er stadig gal med kommentarerne. Men send en mail med jeres kommentarer, så smider jeg dem på.


Jeg har en Garmin GPS. Det er "min GPS".
Jeg har også en iPhone med indbygget GPS, men den er ikke "min GPS". Den kan bare fungere som en GPS. På iPad kan man også læse e-bøger, og den kan fungere som e-boglæser, men den er ikke en e-boglæser. En "e-boglæser" er, mener jeg, en enhed dedikeret til at læse e-bøger. Desværre er teknologien endnu ikke optimal og derfor er det fortrinsvis tekst-bøger der kan læses på en e-boglæser.

Idag siger vi at en e-boglæser skal have en E-ink skærm, men det er rigtigt at E-ink er et varemærke. det er bare den optimale teknologi at læse bøger på (synes jeg - det er næppe en objektiv sandhed). På nettet fandt jeg en sammenligning af skærmene på en iPad og en Kindle e-boglæser. Sammenligningen var illustreret med nærbilleder fra et mikroskop: http://etanker.wordpress.com/2011/04/20/e-bog-dummy-ikke-e-avis/

Iøvrigt har jeg tidligere brugt begrebet "fusionsbog" for at kunne differentiere bog-begrebet en smule, uden at forfalde til i-lignende mærkevarenavne. Med den ny teknologi kommer der nemlig nye muligheder.

Og det var så et indlæg fra Kasper Vad, der tidligere har sneget sig uden om de store tekniske udfordringer vi har med kommentarerne her på bloggen. Besøg hans blog her, den er læseværdig

mandag 04. juni, 2012

En anmeldelse af en ny Nook

Så er den gal med kommentarerne igen. Fejlen er meldt, i mellemtiden er du velkommen til at sende dine kommentarer til cbk@kb.dk. Så længe det ikke er direkte spam eller reklamer, vil de komme på uredigeret (sådan da, falder jeg over en stavefejl retter jeg det nok).

Helt uden at behøve denne opfordring, har Kasper Vad, der driver bloggen eTanker, skrevet en interessant anmeldelse af Barnes & Nobles sidste skud på Nook-stammen. Læs den, den er interessant, også for vejledningen i hvordan man får fat på en dims som sælgeren egentlig ikke vil sælge uden for USA.
Særligt bemærkede jeg, at det lader til at Nooken har løst belysningsproblemet. En af udfordringerne med eInk er den manglende baggrundsbelysning. Værre er det ikke, der er heller ikke baggrundsbelysning i bøger, så at man skal have lampen tændt for at kunne læse er jo ikke ligefrem nogen stor katastrofe. Det er alligevel noget en del ebogslæserproducenter har forsøgt at gøre noget ved. Personligt har jeg testet Sonys PRS-700, der havde lys i siderne. Det var ærligt talt ikke specielt vellykket, og det lader til at det fungerer her.
Det lader også til at det er lykkedes at lave en berøringsfølsom skærm, der ikke gør teksten ulden. Det har også tidligere været et problem ved eInk-skærme.

onsdag 16. maj, 2012

Formathelvedet

Amazon har deres Kindle. Sony har deres dimser med håbløse navne. Apple har deres iBoghandel. Og det er bare de kendte af dem. Hver med deres format, hver med deres måde at få bøger på dimserne. Og allesammen lavet så brugervenlige, at folk tror de kan finde ud af det. Hvad de ikke kan.

Nørder har hele tiden kunnet få ebøger fra andre boghandlere på Kindlen. Det er ikke svært, men for brugere der bliver forvirrede over hvilken end af kablet der skal i dimsen, er det heller ikke let *).

Det er der nogen der har gjort noget, eller i hvert fald en smule, ved.
Vi er ikke glade for reklamer her på bloggen, og det her lugter lidt af det. For den totale gennemskueligheds skyld, skal det derfor nævnes, at indlægget her eksisterer fordi jeg har modtaget en mail fra et firma hvis navn bliver nævnt om lidt, der opfordrede til omtale her. Vi anbefaler ikke bestemte produkter eller leverandører, men det er altså lidt svært at undgå, når de leverer en nyttig service, der er relevant at omtale.

Derfor - den danske eboghandler Riidr har gjort det let at få sine ebøger over på Kindlen.
Det har man hele tiden kunnet, men det har krævet at man installerede et program, der kunne konvertere fra det åbne, lækre og rare format, til Amazons lukkede og upraktiske format. Det har Riidr automatiseret. Der er stadig lidt opsætning der skal laves, men vejledningen forekommer mig simpel og letforståelig. Omtale af servicen kan findes på Riidrs blog.
Dette er en mulig måde at løse problemerne med bøger der sælges i formater som ens foretrukne læseapparat ikke kan håndtere (selvom problemet jo snarere er, at læseapparatet ikke kan læse alment forekommende formater). Det er en fiks måde at gøre det, men det er stadig noget rod at det er nødvendigt.
Så respekt til Riidr for at løse et praktisk problem, men pas nu på, at I ikke hjælper Amazon med at holde fast i et forældet koncept med lukkede formater.

*) iPadden er helt forfærdelig. Den er så brugervenlig at man slet ikke behøver at tænke, og derfor er det næsten umuligt at få forklaret folk, at hvis de bare læser vejledningen, kan de sagtens finde ud af at få bøger over på den. Det, og så det forhold at man kan læse bøger i flere forskellige apps, der har hver deres sæt at ideosynkrasier. Når nu alt andet er så let, hvorfor skal det her så være så besværligt? Hvilket sådan set er et ret godt spørgsmål, der understreges af at det heller ikke altid er lige let for nørderne...

mandag 14. maj, 2012

Hvorfor pokker bliver vi ved med at bladre?

Det der med læseapparater er ved at være en saga blot. Nu er det tablets der dominerer.
Det burde gøre tingene lettere. En tablet er jo bare en computer uden tastatur. iPadden er godt nok en tastaturløs computer hvor du kun må gøre ting Apple synes du skal gøre. Men alligevel.
Det ændrer ikke på at jeg får en masse spørgsmål om hvordan man lægger en bog på en tablet eller et læseapparat. Begge dele er ret enkelt - læs brugsanvisningen... Nu... Please...

Men det var ikke det der udløste dette blogindlæg. Det var mere en reflektion over, at nu er vi på computere der kan alt muligt. Der er næsten ingen begræsninger. Der skulle være plads til at gøre det hele smartere og hurtigere. Og alligevel hænger vi fast i forældede koncepter omkring ebøger. Et af dem er ideen om at bladre. Det kan vi generelt ikke på læseapparaterne, men vi kan på iPads og andre tabletter. Du ved, den der funktion, hvor man placerer pegefingeren i nederste højre hjørne, og trækker i siden. I rigtig mange læseprogrammer udløser det at vi bladrer til næste side, komplet med animation og det hele.
Men hvorfor? Hvorfor hænger vi fast i konceptet med at bladre? Hele ideen skulle jo være at vi kunne gøre nye og spændende ting. Og så hænger vi fast i en måde at gøre det på, der burde være overflødig.
Wired har et lille indlæg om det. Det kan læses her. Som sædvanlig er det kommentarerne der er mest interessante. Det er ikke fordi artiklerne i Wired ikke er gode, det er fordi deres læsere er ret kvikke. Skeuomorphisme er ordet, den bedste beskrivelse er ikke i den danske wikipedia, så prøv den engelske i stedet. Personligt tror jeg det også har noget at gøre med et fænomen der er beskrevet i en fremragende norsk video :)

mandag 23. april, 2012

En anmeldelse af Kindle Fire

Når nu jeg ikke er så flittig til at få blogget, er det godt at vi kan få andre til det. Vores gode ven Lasse Nørfeldt har anmeldt Kindle Fire. Han kunne være mere begejstret, men fokus er på hvordan den fungerer i forhold til studiebrug. Og der må jeg nok give ham ret i at den skuffer lidt. At jeg selv er ganske begejstret er en anden sag, men det er også flere år siden jeg har studeret.

Læs Lasses anmeldelse her, og husk at give ham en kop kaffe hvis du møder ham.

mandag 19. marts, 2012

Nu kommer de streamede bøger

I hvert fald i Norge.
En af de forretningsideer man kunne forestille sig på ebogsmarkedet, har været streaming. Sådan lidt ala TDC play, eller Spotify. Betal et fast abonnement, og du får adgang til nærmest ubegrænsede mængder musik. TDC gør det fordi det er billigere at fastholde kunderne med TDC Play, end det er at tiltrække nye, Spotify fordi de tjener penge på det, Grooveshark, fordi de har bildt folk med hang til piratkopiering ind, at det er ok at kunstnerne ikke får betaling, bare det er gratis.

Nu kommer bøgerne også. Berlingeren skriver om det, men det er altså indtil videre kun i Norge.

torsdag 15. marts, 2012

Det trykte leksikon

Når jeg holder foredrag for bekymrede bibliotekarer om ebøger, beroliger jeg dem med, at den trykte bog ikke forsvinder. Ganske ligesom LP-plader ikke forsvandt med CD'en eller MP3'en, og teateret ikke forsvandt med TV (eller biografer). Den trykte bog bliver blot relegeret til historiens kuriositetskammer, og ender som et objekt der har værdi netop fordi det er et fysisk objekt, noget man kan vise frem, udstille og kan sende signaler om hvor hip ejeren er.
Den sidste del fortæller jeg dem ikke :)

Hvad jeg til gengæld er helt sikker på er en død sild, er det trykte leksikon. Jeg er vokset op med Lademanns. Jeg var en nørdet og underlig lille dreng, der læste næsten hele leksikonnet. Værdien af et leksikon er, at en masse faktuel viden er samlet et sted. Man kan let slå et eller andet op og få svar. Hele grundloven var optrykt, en komplet oversigt over rang i det danske forsvar, detaljerede oplysninger om alverdens lande. Der stod vist ikke noget om hvor gammel en ræv kan blive, men det var en guldgrube af information.

Det er det stadig, men problemet var jo, at indbyggertal ændrer sig fra år til år, og der har et trykt værk svært ved at følge med. Man kan lave supplementsbind. Det gjorde de. Det hjalp ikke. Online leksika der hele tiden kan opdateres er meget bedre. Det er derfor Wikipedia klarer sig så godt.

Vi har stadig et leksikon stående derhjemme. Standardleksikonnet hedder det. Et helt enkelt trebindsværk af betydelig alder, der på ingen måde er opdateret. Jeg kan ikke huske hvornår det sidst er blevet åbnet. Men det bliver ikke smidt ud, for det har en signalværdi der ikke står mål med de 200 kr (alt for meget) som jeg betalte for det for mange år siden.
Vi har også Dansk Husmoderleksikon stående. Der er mange nyttige ting i det, og det er et helt antropologisk studium at slå op og se hvor mange medlemmer der var i Slagelse Husmoderforening, og hvad formanden hed. Det er heller ikke blevet åbnet længe, men har så stor kitchværdi at det også får lov at overleve. En af de venner der er næsten lige så nørdet som os har det også stående. Af samme årsag.

Der vil ikke blive lavet flere trykte leksika. Der skal nok blive udgivet trykte bøger, også om 50-100 år. Men leksika. De er døde, og overlever kun som signalgiver i spisestuen.

Alt dette blot for at varme op til et link til Wired; en artikel der handler om netop det. Og som er så elskværdig at slå en af de udbredte myter om ebøger ihjel. Det var ikke Wikipedia, der slog Encyclopedia Britannica ihjel. Det var Microsoft.

mandag 20. februar, 2012

Woot

Som de unge siger. Den danske ebogs-app (både Android og iPhone) Riidr, er blevet opdateret med Adobe Reader Mobile. Det betyder at den nu kan læse bøger beskyttet med Adobes kopibeskyttelse, og dermed også de bøger der kan lånes fra ereolen. Læs mere på denne side, jeres ydmyge blogger har ikke tid til at skrive mere, han skal nemlig have opdateret sin mobiltelefon og låne bøger!

Nå ja, og så skal han have kigget på hvordan det går med fjernelsen af netop den kopibeskyttelse. Mon ikke det også kommer til at betyde en stigende piratkopiering?

ps. kommentarfunktionen driller stadig. IT-afdelingen leger med tanken om at installere wordpress i stedet for den software vi bruger nu. Det lyder som en god ide... Hvis det driller, så send en mail til cbk@kb.dk. Så lægger jeg din kommentar på - ganske ucensureret.

mandag 06. februar, 2012

DRM virker ikke - men det er ikke en undskyldning

Der har været en masse skriveri om SOPA, PIPA og andet godt. Det handler i grunden om at gøre noget ved piratkopieringen. Det kan der være mange gode grunde til, men måderne man gør det på kan være mindre gode.

Under alle omstændigheder: DRM virker ikke. En ganske kort gennemgang af hvorfor kan findes på nettet.
Og piratkopiering er noget skidt noget, så hvad stiller man op? Det har folkene bag Penny Arcade lavet en video om. Se den her, den er ganske afbalanceret.

fredag 06. januar, 2012

Hvad pokker stiller man op?

Nu skal man til at passe på, hvordan man formulerer sig om piratkopiering. I Sverige er det nemlig blevet en religion. Og det der før var moralsk forkasteligt, er nu et helligt sakramente. Det er nu stadig ulovligt, men man kan formentlig konvertere på deres hjemmeside, så snart den er oppe igen, efter at være blevet slashdotted.

Det kan man grine af, men man bør nok lade være. Kritik af piratkopiering har i hvert fald en tilbøjelighed til at udløse ret heftige følelser. Det har Ronnie Fridthjof fundet ud af efter sin kronik i Politiken forleden, hvor han sammenligner piratkopiering med butikstyveri. Det gør han, fordi hans film "Alle for en" bliver piratkopieret. Fire gange så meget som den bliver downloadet lovligt, skønner han.
Han skriver faktisk ikke direkte at han mener piratkopiering er tyveri. Det er det teknisk set heller ikke. Men det er blot en af de forargede reaktioner han har fået i kommentarerne til kronikken. Han har nemlig helt misforstået det. Det er ikke tyveri. Det er i øvrigt hans egen skyld, hans film er alt for dyr, hvis bare den kun kostede 50 kr. at downloade lovligt, ville den ikke blive piratkopieret. Han burde også som kunstner bare være glad for at nogen vil piratkopiere hans film. Det er i øvrigt en skodfilm som ikke er pengene værd.
Nu har jeg ikke set filmen. Men jeg har læst anmeldelserne, og jeg tror faktisk ikke at det er en film jeg ville betale for at se. Jeg ville endda ikke bruge kræfter på at piratkopiere den. Det er bare ikke et argument for at foretage sig noget ulovligt.
Med risiko for at fornærme nogen: Årsagen til at alle de argumenter fremføres er, at man godt ved at piratkopiering er ulovligt, og ikke helt fint i kanten. Man bryder sig bare ikke om at der er nogen der har den frækhed at gøre opmærksom på det. Det minder temmelig meget om (nogle) cyklisters reaktion på fodgængere, der gør opmærksom på forskellen mellem cykelstier og fortove.

Når det er sagt: Ronnie Fridthjof har en pointe omkring problemerne med at en ulovlig praksis der risikerer at udslette store dele af den kommercielle kulturproduktion, er blevet så socialt acceptabel, at ingen tager sig af det. Men hans løsningsforslag holder næppe i praksis. Der skal nemlig sendes bøder til ejeren af de internetforbindelser hvor der bliver piratkopieret. Hvis ikke ejeren selv har piratkopieret, kan han sende den videre til børnene, naboen, vennerne eller konen, afhængig af hvem der har lånt netforbindelsen til piratkopiering. Og min arbejdsplads kan fyre mig når de har fået tilstrækkeligt mange bøder for den piratkopiering jeg har foretaget via deres netforbindelse.

Der er bare et par problemer ved den ide. Min netudbyder vil nemlig være nødt til at holde øje med om jeg piratkopierer, ellers kan de jo ikke sende mig en bøde. Og hvordan i himlens (fildelingens?) navn skulle de kunne finde ud af det? Er al download af videofiler fra en hjemmeside piratkopiering? Jeg vil i hvert fald være ked af at få en bøde for at downloade denne fantastiske film om kaniner. Det er nemlig producenterne, der selv opfordrer mig til det.
Eller er al download fra torrentfiler fundet på piratebay.org? Det kan ikke skelnes fra download via torrentsystemet generelt. Og det populære spil World of Warcraft distribueres ved hjælp af det system.
Den eneste måde at praktisere det på er at lave "Deep packet inspection på al trafikken, og vedligeholde lister over hvad der er piratkopier, og hvad der ikke er. Bortset fra at det ville svare til at teleselskaberne skulle bånde alle vores telefonsamtaler, med hvad det medfører af demokratiske problemer, er det fuldstændig urealistisk.

Hvad gør man så? Kaster sig over noget Spotify-lignende for film og bøger? Det er nok heller ikke løsningen. Berlingeren kan nemlig berette, at Lady Gaga i 2011 fik 920 kr. for streaming af hittet "Poker Face". Det er muligt, at det er hvad piratkopisterne ville være villige til at betale, men det dækker nok ikke produktionsomkostningerne.

Jeg aner ikke hvad løsningen på problemerne er. Vidste jeg det, ville jeg ikke arbejde her, men have solgt løsningen, og tilbragt resten af mine dage på en varm strand i nærheden af en god bar. Men jeg er sikker på at løsningen hverken skal findes i legalisering af piratkopiering, eller afskaffelse af internettet som vi kender det i dag.

tirsdag 03. januar, 2012

Cory Doctorow om DRM, malware og censur

Efter gårsdagens udbrud om copyright, er det nok på sin plads at grave et spadestik dybere. Eller i hvert fald citere en klog mand for noget der er en tand mere sofistikeret.

Cory Doctorow er interessant at læse, fordi han (bl.a.) lever af at skrive bøger som han markedsfører ved at give dem væk gratis, fordi har er en varm fortaler for open source og andet godt. Og ikke mindst fordi hans bøger hører til genren "future present", hvor han skruer tiden ti år frem, og udforsker hvad konsekvenserne af en tendens der allerede i dag er synlig, vil blive hvis vi skruer helt op for den. Hvad sker der eksempelvis når 3D printere bliver så gode, at antipiraternes motto om at "du ville ikke stjæle en bil", virkelig kan besvares med "nej, men jeg vil downloade den". Hele novellen kan læses her, ganske gratis.

Og hvad er det så han siger? Foredraget kan ses her, en transkription på denne side. Emnet er den logiske følge af DRM (*), og det er altsammen meget interessant, men de første par sider er det der har relevans for piratkopieringen, nemlig en kort gennemgang af vejen frem mod DRM som vi kender det i dag. Og hvorfor det er en krig som rettighedshaverne taber/har tabt, med mindre de vil censurere internettet, og installere spyware på min computer.

(*) Digitial Rights Management. For de fleste praktiske formål kan vi kalde det kopibeskyttelse.

Sidste uges nyheder

Piratkopiering er et populært emne, også her. comon.dk skrev for en lille uges tid siden om hvordan de danske bog-pirater er sejlet håbløst agterud. Bogpirateri er simpelthen ikke specielt udbredt på dansk, og det illustreres ved, at Demonoid kun tracker fem danske bøger.
Det er nok korrekt at der ikke piratkopieres mange danske bøger, og det skyldes sikkert, at der ikke er megen faglitteratur på dansk. Og fem bøger er virkelig heller ikke mange, sammenlignet med de 51.366 engelske bog-torrents der findes på Demonoid.

Men en lille præcisering er det nok nødvendigt med. Den uopmærksomme læser kan nemlig forledes til at tro, at der faktisk er fem piratkopierede, danske bøger på Demonoid (*). Det er der bare ikke. Den ene er godt nok lidt på dansk, og det er fordi det er et danskkursus af amerikansk oprindelse. Og de fire andre er ganske gamle (1800 og noget), og enten oversat eller hånddigitaliseret af den person der har oprettet torrentfilen. Og derfor næppe i nogen juridisk forstand udtryk for piratkopiering...
Udbredelsen af piratkopiering af danske ebøger lader med andre ord til at være ikke-eksisterende.
Til gengæld så en af dem ret interessant ud. Den er et oversat kapitel fra en bog fra 1841, og jeg tror jeg skal have downloadet kilden: Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds af Charles Mackay.
Det kan gøres fra projekt Gutenberg, og er ikke noget der bare kommer i nærheden af piratkopiering.

(*) Det kan der dog sagtens være. Man finder seks titler når man søger efter bøger på dansk. Men den ene af dem er i den grad på engelsk, selvom den er registreret som værende dansk. Og det illustrerer smukt at der sagtens kan være masser af danske piratkopierede bøger på Demonid, der bare ikke er registrerede som værende på dansk.

mandag 02. januar, 2012

Hvad copyright har af konsekvenser

Godt nytår!

Copyright handler om at beskytte skabere af ting der er meget lette at kopiere mod misbrug. Hvis jeg havde en ambition om at leve af mine litterære evner, ville jeg have et problem, hvis alle bare kunne kopiere min geniale og banebrydende samtidsroman om livet for specialkonsulenter i en postmodernistisk biblioteksverden. Ideen ville jo være at mine beundrende læsere skulle betale for at læse teksten, så jeg kunne supplere min beskedne løn, indtil jeg fik nobelprisen i litteratur.
Det fungerer ikke hvis min nabo begyndte at distribuere guldkornene uden at betale mig for det. Er der ikke en eller anden beskyttelse mod den slags, ville jeg næppe sætte mig til tasterne. Og samfundet har en interesse i at der produceres kultur til menneskehedens berigelse og oplysning. Derfor har vi ophavsretslovgivning og copyright og alt det andet fra immaterielrettens kerneland. Også selvom mine litterære evner nok er af en kvalitet der gør at samfundet i dette konkrete tilfælde, nok mest har en interesse i at jeg ikke bliver udgivet.

Det er en ydelse jeg får fra samfundet. Det beskytter mine rettigheder, og straffer min nabo. Men der er ikke noget der hedder en gratis frokost, som amerikanerne siger, og prisen for beskyttelsen, betaler jeg ved at mine rettigheder har en begrænset levetid. Efter et passende antal år får verden lov til at kopiere og benytte mit værk uden at skulle betale mig for det. Det er altsammen udemærket, pirater og andre hverdagskriminelle synes det er meget uretfærdigt, men jeg synes også det er urimeligt at jeg skal betale for varerne i supermarkedet.

Der hvor det bliver urimeligt er, når levetiden af ophavsretten udvides ud over det rimelige. Man kan overveje hvor længe rimeligt egentlig er, men visse steder (læs: USA) arbejder man ret aktivt på at udvide grænserne for rimelighed.
Det amerikanske Duke University har en afdeling for studiet af "public domain", altså immaterielle varer, der er blevet fælleseje. Ting som tidligere var omfattet af ophavsretten, og som nu er blevet så gamle, at de er en del af det fælles arvegods, som man må gøre med hvad man vil (sådan da). De udgiver hvert år en oversigt over et udvalg af de værker, hvor ophavsretten kunne være udløbet, hvis ikke det var fordi beskyttelsesperioden i 1998 var blevet udvidet (i USA).
Listen er blot et udvalg. Men i år ville copyrighten på "Kongen Vender Tilbage" af Tolkien og vladimir Nabokovs "Lolita" være udløbet. Blot to litterære hovedværker, som kunne have været en del af menneskehedens fælleseje fra i år.

Se oversigten her, og læs mere om baggrunden for udvidelsen af beskyttelsesperioden på Wikipedia.

fredag 23. december, 2011

Så er det næsten jul - opskrifter og oksefrøer

I denne søde juletid tager vi lige et par lette sager, og så går bloggen på ferie.

Vi bryder os egentlig ikke om reklamer her, og da slet ikke for æbler, som ikke hører hjemme i computere, men derimod i juleænder. Men alligevel: Et lille tip til alle dem, der skal stå i køkkenet i julen. Gyldendal har frigivet Frk. Jensens Kogebog som en iPhone/iPad/iPod/iKøkken applikation. 200 gratis opskrifter, om andesteg er med ved jeg ikke. Den kan downloades fra iTunes via dette link.

Og så en lille video der illustrerer hvor gode de touchscreens vi (også) læser bøger på er blevet. Og hvorfor man skal passe på med at drille sine kæledyr.

God jul og godt nytår.

Weblogkalender


« december 2014
mationtofr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
    
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs