eBøger

tirsdag 20. december, 2011

Forfatterne kan tømme bibliotekernes kasser

Det mener Jan Kjær ihvertfald i dagens Politiken. Og det har han da sikkert ret i. Som den nuværende biblioteksafgift er skruet sammen, og som de fleste biblioteker håndterer bøger der er voldsomt udlånt, er der nu ikke noget nyt i det.

Jan Kjær harcelerer over den aftale der er indgået mellem bibliotekerne og Publizon, om "udlån" af ebøger. Det er min fornemmelse at han gør det med en vis ret, for forfatterne er ikke specielt godt stillet økonomisk i den. Basalt set kommer de ikke i nærheden af at få noget det ligner de penge de normalt får fra biblioteksafgiften i denne model. Der er en del detaljer, og dem gennemgår han aldeles fremragende, så dem vil jeg overlade til den interesserede læser.

Pointen om at tømme bibliotekernes kasser: Han mener at hvis forfattere selvudgiver en ebog, og dernæst organiserer lån af ebøger blandt venner og bekendte, kan man generere en pæn indtægt i denne model. Og den er god nok. Det er nu ikke så forskelligt fra hvad man kan med papirbøgerne. De fleste biblioteker vil anskaffe ekstra eksemplarer hvis der er stor efterspørgsel efter en bog. Det giver forfatteren fortjenesten ved salget, men bogen vil nu også stå i flere eksemplarer på bibliotekerne, og det genererer en automatisk indtægt lang tid fremover. Det er lidt mere vanskeligt at få organiseret, men det kræver ikke en løbende indsats.

Og så brokket over at forlagene regner udlånet af ebogen som et salg, og dermed snyder forfatteren. Det ligner det vi brokker os over her på bloggen, blot med andet fortegn. Biblioteket køber nemlig ikke bogen. Der er ikke tale om et salg. Der er tale om et lejemål. Og det begreb beskriver forholdene meget mere præcist end Jan Kjærs beskrivelse af at ebøgerne bliver solgt. Det er en semantisk strid, problemerne ændrer sig ikke specielt meget af den grund. Blot er vi her på bloggen ikke begejstrede for at kalde det for et køb, når vi i virkeligheden lejer ebogen. Specielt ikke når det nu netop er et køb vi har lyst til at foretage.

Endelig problemet om biblioteksafgiften. Det er ikke en ting vi tager specielt tungt her, men det er også kun fordi bloggen bor på Københavns Universitetsbibliotek, hvor vi primært har udenlandske, videnskabelige monografier, og ikke ret mange tegneserier eller romaner. Her er der virkelig en pointe. Den måde biblioteksafgiften er skruet sammen på, tager virkelig ikke højde for ebogens eksistens. Det er noget der er lovreguleret, så Jan Kjær har ret i at ministeriet må på banen. Jeg håber så ikke at de spørger mig hvordan det skal skrues sammen, for det er ikke let, men noget må gøres.

mandag 12. december, 2011

Det er det de unge vil ha'!

Politiken kan berette at yngre svenskere strømmer til bibliotekerne i øjeblikket. Zlatans selvbiografi er populær, og set herfra, er det særligt interessant, at de især går efter ebog udgaven af den.

torsdag 01. december, 2011

Hvad er forskellen på en hjemmeside og en ebog - i praksis

Jeg skulle have studeret filosofi i stedet for kemi. Det havde i hvert fald gjort livet lettere i disse dage, hvor jeg funderer over hvad forskellen egentlig er på forskellige informationsbærende medier.
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at en trykt bog blot er en instans, eller en manifestation af et mere bredt fænomen, som vi kalder for bøger. Og at ebogen måske er tættere på det fænomen end den trykte bog er. Og yderligere, at ebogen blot er en underkategori af noget endnu bredere, der helt eller delvist dækkes af fænomenet "hjemmeside".
Og jo mere jeg tænker over det, jo mere sikker bliver jeg også på, at det muligvis er en nyttig måde at beskrive tingene på, men alligevel fuldstændigt forkert. Det er sjældent et kønt syn når ingeniører forsøger sig med filosofi...

Ovenstående filosofiske fuldemandssnak, skyldes nogle helt konkrete erfaringer. Lad mig berette:
Vi har fået fingrene i et par Kindle Fire (nej, man kan ikke købe dem direkte fra Amazon...), og pludselig er jeg blevet meget mere begejstret for at læse ebøger. Normalt fylder ebøger så meget i arbejdet, at jeg ikke orker noget som helst med ebøger når jeg kommer hjem. Bogen til metroturen er på papir, det er den der læses i sofaen mens kæresten spiller World of Warcraft også, og bøgerne på ønskelisten til jul er også af papir. Men Kindle Fire har fanget mig på en helt anden måde end iPadden kunne. Hvorfor ved jeg ikke, måske kommer vi tættere på svaret, når vores vidende ebogstester Lasse har testet færdigt.
Jeg er faldet over nogle interessante, ret lange, tekster om (e)bøger, og dem ville jeg gerne læse på Kindlen. Den har bare ikke mobil net indbygget, så enten skal teksterne lægges på den, eller også skal den på nettet via mobiltelefonen. Det sidste er lidt dyrt, så øvelsen var at få dem på Kindlen. Det er et projekt der kræver lidt arbejde, for Amazon mener de skal have deres eget format. Det klarer Calibre, vi skal bare have det i et andet format. ePub for eksempel. Der googles - og vupti, så finder vi en lille funktion, der automatisk kan tage en hjemmeside, og gemme den som ePub. Vi vender tilbage til den, og et par andre, i en senere blogpost. Skal den absolut på Kindlen, konverteres den af Calibre, men som udgangspunkt kan jeg klikke på en knap, og få gemt en hjemmeside i noget der til forveksling ligner en ebog. Måske ikke nogen særligt lang ebog, men netop den side jeg var interesseret i, er lang nok til at den kvalificerer som bog.

Det var langt. Men den korte version er, at forskellen på om teksten er en hjemmeside eller en ebog, er et tryk på en knap.

tirsdag 29. november, 2011

Børnebøger - som e eller p

Blot ganske kort mens Eric pusler med at finde ud af hvorfor kommentarfunktionen opfører sig underligt. New York Times rapporterer, at selv folk der læser ebøger på iPad, iPhones (og andre ting der begynder med i) og/eller Kindle, foretrækker trykte bøger til deres børn.
Artiklen har mange forskellige forklaringer. Dog synes jeg at den mangler en ikke uvæsentligt pointe. Når man bruger en banan som bogmærke i en børnebog til 150 kr. er katastrofen, økonomisk set, mindre end hvis man taber en kop kakaomælk i en iPad.

Kommentarer på bloggen

Det lader til at det ikke er muligt at kommentere på denne blog. Fejlen er meldt til vores IT-afdeling (i går), og jeg håber at der sker noget forholdsvist hurtigt.
Vi beklager ulejligheden.

Update: Det lader til at tingene fungerer igen. Mysteriet er ikke helt løst, men bare det virker.

mandag 28. november, 2011

Dagens nyheder

To små nyheder fra aviserne.

Berlingeren skrev (for en uge siden) om fremtidens ebog. Det er "The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore", der vel i en eller anden forstand ikke er en bog, men en app. Eller hvordan det nu er vi skelner. Under alle omstændigheder er der tale om en lille fortælling om en mand der virkelig godt kan lide bøger. Og selvom det er en børnebog, og selvom jeg skal have det private kreditkort frem for at købe den, har jeg en fornemmelse af at det er værd at kigge nærmere på. Jeg er i hvert fald vældig betaget af videoen.
App'en er endnu et eksempel på at skellet mellem bogen og spillet(/hjemmesiden/programmet/whatever) bliver mere og mere flydende. Med mindre vi er parate til at opfinde en helt ny kategori af ting der ikke længere er bøger.

I en ganske anden boldgade er nyheden fra Politiken, om at de første boghandlere har taget anstød af ereolen.dk. ereolen.dk er den nye bibloteksløsning for ebøger fra Pubhub - Publizons ebogsdistributionsplatform. Den giver basalt set adgang til at låne ebøger. Det er der ikke noget synderligt kontroversielt i, problemet opstår fordi hver bog er udstyret med tre, i stedet for to knapper. De to første er helt uproblematiske. "Prøv" giver mulighed for at tage et smugkig i bogen, "Lån" låner bogen (man skal logge på med sine brugeroplysninger fra ens lokale bibliotek). Så langt så godt. Den tredie knap hedder "Køb". Den virker godt nok ikke endnu, i hvert fald ikke på min computer, men den stiller videre til det relevante forlags egen salgsside. Bibliotekerne får halvdelen af fortjenesten ved salget. Her ryger kæden af, for det gør jo bibliotekerne til boghandlere, sådan indirekte. Og det er de kommercielle boghandlere selvfølgelig ikke specielt begejstrede over.

mandag 21. november, 2011

Fire walk with me

Eller noget i den retning. Det korte af det lange er at i morgen får vi et par eksemplarer af Kindle Fire fra Amazon i hånden. De første meldinger fra vores sædvanlige ebogslæsertester er positive. Og så må vi se om den virkelig er "god nok" til prisen, som Slate.com mener, eller om det giver for meget bøvl at man ikke har adgang til Googles standard applikationer, som gribbene hos The Register klager over.

torsdag 17. november, 2011

Kopibeskyttelse

Forleden kiggede vi på hvad der gemte sig inden i en ePub-fil, for at forsøge at forstå hvad forskellen egentlig er på en ebog og en hjemmeside. Hvor forståeligt det egentlig var for andre end forfatteren er et åbent spørgsmål men jeg blev i hvert fald lidt klogere på emnet.
Men det var jo blot indholdet i en generisk ePub-fil. Hvad med de kopibeskyttede?

Forlagene og distributørerne benytter sig af to fundamentalt forskellige tilgange; blød og hård DRM.
DRM er forkortelsen for Digital Rights Management, eller Digital Restrictions Management, som man fristes til at kalde det så snart man er stødt på problemer med det. Fænomenet dækker over teknikker der skal forhindre piratkopiering af digitalt materiale, i dette tilfælde ebøger. Den hårde vej er at forhindre folk i rent faktisk at kopiere bogen. Det er vanskeligt, for bogen skal jo fysisk befinde sig på læserens computer eller ebogslæser. Er den først endt der, kan den mageligt kopieres. Tricket er at benytte sig af særlige formater, der kun kan læses af bestemte programmer, hvis virkemåde distributøren kontrollerer. Den mest udbredte er fra Adobe, og hedder Adobe Content Server. Systemet krypterer basalt set en PDF-fil så den kun kan åbnes af programmet Adobe Digital Editions. Og kun under bestemte forudsætninger - eksempelvis at der ikke kan kopieres eller printes fra filen, eller at man kun kan åbne filen i otte dage, hvorefter filen "låses" og ikke kan benyttes igen. Samme princip kan benyttes med ePub-filer.

Det er et lidt kompliceret emne, så i første omgang tager vi et kig på den bløde DRM.
Da jeg skrev speciale på DTU i sin tid, havde en af de ph.d.-studerende en kaffekop, der tydeligvis var en souvenier fra et større amerikansk universitet han havde været på. Der stod "denne kaffekop er stjålet på universitetsbiblioteket". Altså bare på engelsk, og hvilket universitet det var, kan jeg ikke huske.
Det er, når vi skærer helt ind til benet, princippet bag den bløde DRM. Et eller andet sted i ebogen står der hvem der har købt eller lånt bogen. Der kunne i princippet øverst på hver side, stå navn og adresse på køberen. Ender ebogen efterfølgende på Piratebay, kan forlaget hente deres egen piratkopi, og få deres advokat til at sende en regning til køberen.
Man kan også gøre det lidt mere elegant, og gemme oplysningerne lidt væk. Så er det ikke så tydeligt for køberen af ebogen, hvad der skal fjernes for at man ikke bliver retsforfulgt for at dele sin bog med andre.

Fordelen ved den bløde DRM er, at man som ebogsforhandler, ikke får lagt for mange teknisk besværlige hindringer i vejen for sine kunder - det er nemlig dårligt for forretningen. Samtidig sikrer man sig en lukrativ indtægt, skulle kunderne alligevel piratkopiere.

Men hvor gemmer de så de oplysninger? Hvor i ePub-filen er det, at forhandleren af ebogen har noteret mit navn, adresse, skostørrelse og dankortoplysninger? Og er der andre forskelle på den vandmærkede bog, og en helt almindelig bare-bone ePub-fil?

Den systematiske måde er at opstille en hypotese, og derefter teste den. ePub-filer har to typer af indhold. Tekstfiler i xml- eller xhtml-format, og billedfiler (i princippet kan der også ligge lyd- og videofiler. Mere generelt ligger der mediefiler). Tekstfilerne er - ja, tekstfiler, og kan læses direkte. Billedfilerne er det langt lettere at gemme ting i. Hvis jeg skulle gemme brugeroplysninger i en ePub-fil, ville det være i mediefilerne. Og eftersom jeg ville skulle gøre det automatisk og i stor stil, ville jeg have brug for et billede jeg kunne være sikker på er i alle mine udgivelser. Jeg kan ikke være sikker på at der er illustrationer i dem alle, men jeg kan beslutte mig for at de alle har et forsidebillede. Så er jeg sikker på at der er et billede et bestemt sted i alle udgivelserne. Og så kan jeg automatisere processen.
Det var hypotesen, så skal vi se om den er korrekt.

Det er der kun en måde at finde ud af på, anskaf en vandmærket ePub-bog, og skil den ad. Så det har jeg gjort. Nu er der ingen grund til at tro at alle forhandlere af ebøger gør det på samme måde, og der er heller ingen grund til at afsløre hvordan bestemte forhandlere gør det. Så det her er et eksempel på hvordan i hvert fald én, anonym, ebogs-forhandler gør det.
Første trin er at finde en ebogsforhandler der sælger vandmærkede ePub-bøger. Til en fornuftig pris, for biblioteket har ikke et budget til det her, og derfor er det mit eget kreditkort der skal holde for. Det er ikke så svært, og jeg fik ret hurtigt to eksemplarer af samme ebog, købt med forskellige oplysninger - næsten samme navn (godt man har et mellemnavn), næsten samme adresse, forskellige kreditkort, forskellige mailadresser. Pointen er at de oplysninger, der gemmes i filen kan bruges til at identificere personen - så de skal helst være forskellige hvis det skal give mening at sammenligne.

Som det måske huskes, er ePub-filer blot zip-filer, der har fået ændret deres efternavn. Så filerne døbes om til zip, og pakkes ud. Inden det gøres, nærlæses forretningsbetingelserne. Der står intet om at man ikke må pakke filerne ud og kigge i dem, så det gør vi med god samvittighed.
Indholdet er som forventet. Et META-INF-katalog, dog ikke ngoet OEBPS-katalog, men når man kigger i filerne med metadata, peger de bare på en enkelt "index.xhtml" fil. Bogen er interessant nok lavet i Calibre, jeg havde forventet mere professionelle værktøjer. Der er de sædvanlinge content.opf og toc.ncx filer, og et, ret stort, stylesheet.css. Endelig er der vores hovedmistænkte, et forsidebillede, gemt i jpg-formatet.

Begge bøger pakkes ud, og filerne sammenlignes. Pointen er jo, at eftersom brugeroplysningerne gerne skulle være forskellige, er der mindst en fil i ebøgerne, der afspejler dette. Det kan være en hvilken som helst af filerne, så de skal kontrolleres allesammen. Teksten i bogen fylder mere end 10.000 linier, og derfor er det ikke sjovt at gøre det manuelt. Så det får vi computeren til - der beregner en MD5-hash-værdi på hver fil i de to bøger. Så er det bare at sammenligne, og se hvor forskellen ligger.

Eneste fil der er forskellig i de to ebøger er forsidebilledet. Og jf. hypotensen ovenfor, så er billedmaterialet det eneste rigtigt gode sted at gemme den slags oplysninger. Man kan ikke direkte læse dem med mindre man ved hvordan man gør, og med mindre man ved hvordan man gør, kan man heller ikke ændre på oplysningerne.
Det hedder steganografi, og det kan man læse mere om her. Det er ikke helt enkelt at finde ud af hvad det så helt konkret er, der er gemt i billedet. At der er forskel på de to billeder er dog givet efter at have leget lidt med dem i GIMP. Hint: Det afsløres i farvepaletten. Det fine ved at gemme oplysningerne i et billede, er at det er alt andet end let at finde dem. Man skal basalt set vide hvordan oplysningerne er gemt, og selv da skal man ofte bruge et kodeord. Det er let nok at finde ud af at der er noget gemt - det er langt sværere at finde ud af hvad.
Og man skal tænke sig lidt om inden man kan føle sig sikker på at oplysningerne er fjernet så meget at de ikke kan graves frem igen. Det er der så ikke nogen grund til at skrive noget om her - denne blog går ikke ind for piratkopiering, så hvis man har den slags tilbøjeligheder, må man selv regne ud hvordan man undgår at blive sagsøgt.

Det var de vandmærkede ePub-filer. Og det var virkelig ikke nogen stor overraskelse, at de personlige oplysninger lå hvor de lå. Hvilke oplysninger der egentlig bliver gemt er et mysterium, og hvordan de er gemt kræver en detaljeret steganografisk analyse, der kræver et større kendskab til digital billedbehandling og -analyse, end jeg nogensinde får. Næste gang tager vi et kig på DRM'ede ePub-filer. Det bliver nok knap så eksperimentelt.

onsdag 16. november, 2011

Endelig!

Seneste nyt fra rygtebørsen ang. skærmteknologier. Qualcomm skulle være lige på trapperne med masseproduktion af deres Mirasolskærm, som tidligere er blevet nævnt i forbifarten her på bloggen. Den gang for ca. to år siden ventede vi os meget af denne skærmtype. Nu er de begyndt at fremvise demo-modeller, og skulle angiveligt have sat gang i byggeriet af en fabrik. De forventer selv at det bliver til noget til næste år, mere kølige hoveder på Slashdot mener det tidligst bliver i 2013.

Hvad er forskellen på en hjemmeside og en ebog?

Hvis vi for et øjeblik glemmer indholdet, længden og vægten, men kun kigger på teknikken, hvad er så forskellen?

Vi ser også bort fra PDF'er. Det her er kompliceret nok i forvejen, så lad os nøjes med hjemmesider og ePub-formatet. Og ja, det bliver langt, og det bliver nørdet, på trods af at jeg springer over hvor gærdet er lavest et par gange. Beklager.

ePub er et container-format. Det er basalt set en zip-fil med et bestemt indhold. I en standard epub-fil er der følgende indhold:
To kataloger, META-INF og OEBPS og en fil, "mimetype".

Mimetype filen er "bare" en tekstfil, med en enkelt linie: "application/epub+zip". Det fortæller styresystemet og andre programmer, hvilken slags indhold der er i filen, i dette tilfælde, at det er en zippet epub-fil.

Kataloget META-INF indeholder i det simpleste tilfælde blot filen "container.xml". Det er her det program der skal vise ebogen, finder ud af hvor indholdet ligger. Det er for så vidt blot en henvisning til OEBPS-kataloget. Der er også lidt oplysninger om hvilken version af epub-standarden der bruges.

Kataloget OEBPS er der hvor det interessante sker. OEBPS er en forkortelse for "Open eBook Publication Structure". Kataloget indeholder følgende:
Et katalog til billeder (det kaldes meget opfindsomt for "images")
en fil "content.opf"
en fil "toc.ncx"
Et variabelt antal filer af typen xhtml. De har som regel navne af typen chap01.xhtml, chap02.xhtml etc.
En fil ved navn "stylesheet.css"
og en der hedder "page-template.xpgt".

Content.opf er en xml-fil. Den indeholder en del oplysninger om versionen af epub, og en del metadata om bogen. Det skulle være relativt kendt stof for bibliotekarer - det baserer sig nemlig på "Dublin Core" standarden for beskrivelse af bibliografisk information, og typisk er der oplysninger om udgiver, sprog, titel og forfatterens navn.
Filen toc.ncx er indholdsfortegnelsen. Den lister naturligvis kapitlerne i rækkefølge, men er der mest for at give læseprogrammet oplysninger om navigationen i bogen. For denne diskussion, betyder forskellene på de to indholdsfortegnelsesfiler intet

Endelig er der filen "stylesheet.css". Den styrer hvordan tingene skal se ud. I stedet for at skrive direkte i kapitel 1 at overskriften skal være med fed skrift, og en bestemt størrelse, skriver man at overskriften skal formatteres som overskrift, og så skriver man i "stylesheet.css", at overskrifter skal være med fed skrift og en bestemt størrelse. Det gør det langt lettere at ændre på ting.
Og så er der "page-template.xpgt", der ikke er strengt nødvendig, og primært eksisterer, for at få bogen til at se pæn ud i programmet "Adobe Digital Editions", der er et forholdsvist udbredt program til at læse ebøger.

Så indholdet af en ePub ebog er: xhtml-filer der indeholder teksten, fordelt på de enkelte kapitler. Eventuelle billeder er gemt et særligt sted, og refereres i filerne. Og så et mindre antal xml-filer, der fortæller hvor læseprogrammet finder de andre filer, hvad der er i dem, hvem forfatteren er, og hvilken rækkefølge kapitlerne skal læses i. Samt en særlig fil, der fortæller hvordan teksten skal se ud.

En hjemmeside er lidt enklere. Når man besøger www.kb.dk, åbner ens browser automatisk index.html filen. Det er der teksten på siden er, og der er referencer til billeder, som browseren typisk henter et andet sted på webserveren. Kataloget hedder ofte "images".
I index.html filen er der links til andre html-filer på serveren, når man klikker på dem, åbner browseren disse filer, og viser dem. Strukturen af sitet ligger direkte i html-filerne. Er websiden konstrueret fornuftigt, er der en stylesheet.css fil et sted, som browseren også automatisk åbner. Den bruges på samme måde som beskrevet ovenfor - til at angive hvordan eksempelvis overskrifter skal se ud, så man kun skal lave ændringer et sted, hvis man finder ud af at alle overskrifter skulle være kursiverede i stedet for med fed skrift.

Så indholdet af en hjemmeside er: HTML-filer, der indholder teksten, fordelt på de enkelte sider. Eventuelle billeder er gemt et særligt sted, og refereres i filerne. Og så en særlig fil, der fortæller hvordan teksten skal se ud.

Vi bemærker tre forskelle:
1. filerne i ebogen er puttet ned i en særlig fil, på hjemmesiden ligger de på en server.
2. strukturen i ebogen er defineret i et par separate filer. På hjemmesiden er de bygget ind ved hjælp af links.
3. filerne i ebogen er enten xml eller xhtml. På hjemmesiden er det html.

Den sidste forskel er strengt taget ikke en stor forskel. Alle tre filtyper er såkaldte markup languages, og den primære forskel er at der er flere muligheder i xhtml end i html. Og ja, jeg ved godt at der er store forskelle - så længe man kan lave hjemmesider i xhtml er de bare ikke specielt store i denne sammenhæng.

Den helt store forskel på en hjemmeside og en ePub-ebog er derfor at (dele af) navigationen og strukturen er flyttet fra indholdet til særlige filer, og at det hele er pakket ned i en enkelt fil. Der er for så vidt ikke nogen særligt overbevisende grund til at en hjemmeside ikke skulle kunne pakkes ned i en ePub-fil...
Lidt polemisk fristes man til at konkludere at den primære forskel på ebøger og hjemmesider er at vi kun kalder den ene slags for en bog.

mandag 14. november, 2011

En niche for ebøger

Mens jeg spekulerer videre over hvordan man bibliografisk beskriver ebøger, og sikrer sig at man har fanget alle kanaler for selvudgivelser, er det værd at lægge mærke til, at Jyllandsposten har opdaget en særlig niche i ebogsmarkedet. Eller, opdaget og opdaget, de refererer blot hvad Lindhardt og Ringhoff mener om udviklingen, i anledning af weekendens bogmesse i Forum.
Lindhardt og Ringhoff mener at der er tre store vækstområder for ebogen. Yngre læsere, mænd og... øh, forbrugere af erotisk litteratur. Sådan pænt formuleret.

Det er ikke nyt, emnet er berørt her på bloggen før, men primært i sammenhæng med Apples forsøg på at holde den bare hud væk fra iPads.
Og det er i sig selv en interessant historie. Pornosites kan nemlig ikke distribuere applikationer, som de kan tjene penge på. Og deres web-løsninger er som regel baseret på flash-teknologien fra Adobe. Som Apple heller ikke kan lide, og som derfor ikke virker på iPads. Det har medført at flere af de store pornosites har skiftet flash ud med HTML5, der giver mulighed for at vise pornofilm på iPadden. Myterne om hvorfor Betamax tabte til VHS (hvis du ikke ved hvad det er - så google det) bliver igen interessante. Og så skal vi slet ikke komme ind på hvor stort potentiale voksenindustrien ser i iPad2...

Men det var et sidespring. Hvorfor forventes den erotiske litteratur at blive en storsælger på ebogsmarkedet? Fordi folk ikke bryder sig om at gå ind i en boghandel og købe "soldaterkammerater på sengekanten". Eller værre endnu, skulle bede ekspedienten bestille den hjem, for der er ikke megen erotisk litteratur på hylderne i de boghandlere jeg frekventerer. Det er samme mekanismer der gør at Amazon formentlig sælger en del trykt erotisk litteratur - det leveres som postordre. Fordelen ved at læse det elektronisk er, at det kun er hvis sidemanden i metroen læser med, at han finder ud af at du læser "underlødig" litteratur. Mens det er tydeligt for alle når du sidder med lægeromanen i hånden.

Det er i hvert fald mit postulat, og det gælder selvfølgelig også den anden vej. Skal man absolut kæmpe sig igennem det finkulturelle helvede, skal andre i det mindste kunne se at man er klog. Derfor har jeg købt den seneste udgivelse fra Umberto Eco som papirbog. OK, det er måske ikke et finkulturelt helvede, men man skal være vågen for at kunne følge med.
Det er så ikke kun mit postulat, det understøttes af andre der postulerer det samme. Daily Mail refererede forleden en undersøgelse fra Pixmania (hvilket vil sige at den er lavet for at Pixmania kan få gratis omtale), der fortalte at 55% af respondenterne havde læst mindre end 1/3 af de bøger de har stående på hylden derhjemme. Og at 1/3 af de respondenter der læser ebøger, ville være pinligt berørt over at afsløre hvad de læser. Omtalen kan findes her

tirsdag 01. november, 2011

Hvornår er en ebog en ebog?

Og hvornår er det bare en hjemmeside?
Hvornår holder en blog op med bare at være en blog, og hvornår bliver den til en ebog?
Hvornår er en hjemmeside med et indhold, interaktive funktioner, multimedier og muligheden for at downloade indholdet som en pdf, bare en hjemmeside med indhold, interaktive funktioner (osv) og hvornår er det en ebog (eller ibog om man vil)?

Og hvordan skal biblioteker beskrive den slags?

Et godt spørgsmål, som jeg ikke har noget svar på her - men som jeg nok bliver nødt til at forsøge at finde et svar på. Om ikke af andre årsager, så fordi den samlede direktion på biblioteket har spurgt.
Hvad gør den dovne specialkonsulent så? Han slår op på Wikipedia, og finder definitionen af ebøger:

An electronic book (also e-book, ebook, electronic book, digital book) is a book-length publication in digital form, consisting of text, images, or both, and produced on, published through, and readable on computers or other electronic devices.

Det ser jo meget tilforladeligt ud - altså bortset fra det der med "book-length". Som vi da heldigvis kan finde omtale af på en nu lukket (men ikke slettet) kemi-blog. Jeg vil nøjes med at oplyse at UNESCO mener at der skal være mindst 49 sider, eksklusiv indbindingen, i en trykt bog for at det er en bog. Særligt nysgerrige kan se referencerne her.
Det løser sådan set heller ikke problemet, for det er ofte vanskeligt at tælle sider i en ebog. Man kunne fristes til at tælle skærmbilleder, men alle ebogslæsere har indbygget muligheden for at ændre på størrelsen af bogstaverne. Det giver naturligvis flere skærmbilleder. Og vupti kan man starte med at have en bog, fordi der er 49 skærmbilleder, og med et tryk på en knap forvandle den til noget der ikke er en bog, fordi mindre bogstaver, naturligvis giver færre skærmbilleder.
Der er ikke noget der er let ved ebøger. Bortset fra vægten.

Der er yderligere et problem. Hvad nu hvis der er levende billeder i bogen? Eller underlægningsmusik? Det er ikke umiddelbart dækket af Wikipedias definition.
Men lad os da bare tilføje levende billeder og underlægningsmusik til definitionen. I så fald er en ebog en publikation af passende længde, der indeholder tekst og/eller billeder, suppleret med levende billeder og/eller musik. Vi er nødt til at være lidt vågne med de boolske operatorer, ellers får vi hurtigt en definition af ebøger, der omfatter musikvideoer, hvilket ville gøre MTV til en af pionererne på ebogsmarkedet. Jeg tror nok jeg har fået det rigtigt her, men kommenter gerne hvis det ikke er perfekt.

Det kan distribueres på mange måder. PDFer kan sagtens indeholde video og musik. ePub-formatet er ved at implementere understøttelse af HTML5, der skulle gøre det ganske let at lægge lyd og video ind i ebogen. Så en ebog er:

En digital publikation af passende længde. Hovedsageligt med tekst, men ikke nødvendigvis - billedbøger er også bøger, og suppleret med andre medietyper, video og musik eksempelvis.

Wikipedia har også en definition af noget det kalder en "blook". Det er en trykt bog baseret på blogindlæg. Det kender vi fra den danske litteratur, hvor Spacemermaid i 2007 fik udgivet bogen "1001 tårs tøsetanker". Og et år efter fortsættelsen Skydykker uden faldskærm, der søreme også findes som ebog.

Og det er her jeg bliver bekymret for min definition. Den er nemlig ikke helt uproblematisk. Den lyder i hvert fald som noget jeg er stødt på med jævne mellemrum siden foråret 1994, under navnet "hjemmesider". Spacemermaids bog var basalt set et udvalg af hendes blogindlæg gennem et års tid, trykt på papir. Og altså også udgivet som ebog. Kommentarerne var ikke med, men ellers var ebogsudgaven en bogudgivelse af en blog. Præcist hvor var det at hendes blog gik fra at være en blog til at være en (e)bog?
Var det da et forlag udgav den med ISBN-nummer?
Var det da man kunne downloade den som PDF?
Var det da den blev udstyret med forord, og kommentarerne sorteret fra?

Hvor katten ligger forskellen på en hjemmeside med tekst og/eller billeder, og måske også video og musik, og så en ebog med tekst og/eller billeder, og måske også video og musik?

Hvad vejer en ebog?

Berlingeren skrev om det, og det var der jeg så den først. Jeg kan så ikke finde den igen, men så må jeg bare linke til slash.dot, og videre til oprindelsen på New York Times. Enkelte kritiske røster har ment at det var spild af tid at regne på den slags, men går man til kilden, finder man ud af at det bare er et svar i en brevkasse.

Og hvad var vægten så? 4 GB vejer, estimerer John D. Kubiatowicz, 0,000000000000000001 gram. Altså ikke noget man behøver være bekymret for udløser betaling for overvægt i flyet.

mandag 05. september, 2011

Amazon tablet

Amazon kom med deres Kindle, og den var lækker. Så kom Apple med deres iPad, og den var mere lækker. Nu slår Amazon igen

Kindlen, og dens fætrer og kusiner har store fordele. De er lette at bruge, for de kan kun en ting, de er gode ved øjnene, på grund af deres skærmtype, og af samme årsag, bruger de ikke meget strøm

Men skal man have en dims med til at læse bøger, er iPadden ofte at foretrække. Ikke fordi den er billigere, bedre for øjnene, eller kan bruges længere uden opladning. Men simpelthen fordi skærmen er god nok ved øjnene, og så kan den meget (meget!) andet.
Tendensen går i retning af generelle tablet-computere, der kan en masse. Barnes & Noble har deres Nook, og der er et hav af andre på vej. Det går lidt trægt, for Apple har åbenbart taget patent på rektangler, og forsøger at nedlægge fogedforbud mod alle der laver dimser der er rektangulære.

Nu kaster Amazon sig formentlig ud i den kamp. Der har gået en del rygter om at de var på vej med en tablet-computer til afløsning af Kindlen, eller rettere til afløsning af den teknologi der ligger bag Kindlen. Rygterne har fortalt at det ville være en generel tablet-computer, baseret på styresystemet Android fra Google.
Det har været rygter, men nu er de lidt mere substantielle. Det var Lasse der tippede mig, og omtalen er (naturligvis) på Techcrunch. Billeder er der ingen af, men mon ikke den er rektangulær, med en skærm på den ene side, og et Amazon-logo på den anden?

tirsdag 30. august, 2011

Hvordan går det med boghandlerne

Ikke alt i aviserne handler om valg, noget af det handler om ebøger.
Berlingeren skriver i dag om en fyringsrunde på forlaget Lindhardt & Ringhof. Det er tragisk, ikke mindst for de berørte, og som bogelsker er det ikke gode nyheder - der burde ansættes flere.
Det bliver der også, direktøren fortæller at den digitale udvikling har ført til temmelig mange nyansættelser.

L&R er nemlig ved at ruste sig (yderligere, de har været med til at etablere Publizon som ebogsdistributør) til den digitale fremtid. Og det er godt. Det jeg hæfter mig ved, er udtalelsen om, at den amerikanske bogkæde Borders har måttet lukke fordi salget af trykte bøger er faldet drastisk.

Det er svært at vurdere hvad der egentlig ligger til grund for at Borders lukkede. Atlanterhavet ligger i vejen, og vi er ikke så mange der har besøgt både en Borders og en Barnes & Noble boghandel. Det lyder helt vildt prætentiøst. Så mange forskellige udgaver af de to bogkæder har jeg heller ikke været i, men jeg foretrak Barnes & Noble. Det var jeg ikke den eneste der gjorde, og i kølvandet på først Borders konkursbegæring i vinters, og den faktiske lukning af butikkerne i sommers, var der mange på de amerikanske blogs og nyhedssites, der gav udtryk for netop det.

Holdningen var for rigtig manges vedkommende, at det her var Borders selv ude om. De havde allieret sig med Amazon undervejs. Det er måske ikke så smart når Amazons forretningside er at lukke fysiske boghandlere. De havde valgt underlige konstruktioner i deres fordelsprogrammer. De havde ikke fokus på hvor de fysiske butikker lå, i den forstand at de store boghandlere i USA nærmest fungerer som lokale kulturhuse. Det er let at kalde ledelsen af en virksomhed der går konkurs for inkompetent - det er næsten definitionen på inkompetence. Men mange mente at ledelsen af Borders var, nåja, inkompente.
Derfor er det måske lidt for let at konkludere at Borders lukkede udelukkende fordi Amazon næsten har monopol på ebøger. Der er i hvert fald et par facetter af historien man med fordel kan have med i overvejelserne. Eksempelvis at hvis man er for lang tid om at hoppe på ebogsvognen, kan det være fatalt.

Her en håndfuld links til kommentarer om lukningen af Borders. Nogle af dem bærer præg af lidt bitterhed - "Borders forhandlede ikke min bog", men de nuancerer lukningen en smule:
Borders and A&R simply got the business model wrong
If Borders Folds, Should We Mourn?
What happened to send Borders into Chapter 11?
How Borders lost its soul

Weblogkalender


« oktober 2018
mationtofr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
    
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs