eBøger

mandag 02. november, 2009

Avisernes fremtid

Vi halter stadig slemt bagud med nyhedseksplosionen efter Kindlens internationale lancering. Og nogle andre der også halter langt bagefter, her er det så den tekniske udvikling, er aviserne. Det er i hvert fald den skjulte præmis bag overvejelserne om hvad ebogslæsere kan betyde for aviserne. De trykte aviser er nemlig i voldsom krise, og leder desperat efter et eller andet der kan redde dem. De hænger uhjælpeligt fast i det papirbårne hængedynd, og har slet ikke opdaget at fremtiden ser helt anderledes ud end den gjorde for ti år siden.
Så kan vi altid overveje om den præmis holder, jeg synes i hvert fald ikke at der er mange af de danske avisers hjemmesider der ser ud til at halte bagefter teknisk.

Uanset hvad, er ebogslæsere, især Kindlen, blevet udråbt som avisernes potentielle redning. Kindle DX har vi tidligere skrevet om her, og den er nærmest designet til formålet. Herhjemme har Ingeniøren tilbage i august argumenteret for at ebogslæserne kan redde aviserne, og ca. samtidig fortalte Tøger Seidenfaden i et , at plastikken kan redde aviserne.

Reuters er i mellemtiden kommet i tvivl. De mener ikke at ebogslæserne er tilstrækkeligt teknisk avancerede til at de kan erstatte den trykte avis. Der mangler farver, multimedier, muligheder for at skabe eget indhold og meget mere. Altsammen ting som den trykte avis heller ikke kan. Men som avisernes hjemmesider i stor stil allerede gør mulig. Og så melder spørgsmålet sig. Hvorfor er det interessant for aviserne at hoppe over på ebogslæsere? Altså når de der multimediefaciliteter melder sig. Er det ikke bare hvad en almindelig bærbar pc kan levere allerede i dag?
Og her har vi puddelens kerne. Årsagen til at ebogslæserne kan "redde" aviserne er ikke at de har en læsevenlig skærm. Nej, den er den samme som årsagen til at de først kan redde aviserne når de har fået farver og multimedie. Årsagen er at aviserne har behov for et alternativ til computeren, der har en indbygget betalingsmodel. Og det har Kindlen. Hvis aviserne virkelig kunne reddes af en lille elektronisk dims, med farver, weblinks, søgefunktioner og video (de features som Reuters og Journalisten.dk mener mangler), hvorfor blev aviserne så ikke reddet da netbooken gjorde sit indtog? Det aviserne tilsyneladende venter på er at der kommer en elektronisk dims der erstatter den bærbare computer, og er født med muligheden for at opkræve betaling fra avisernes brugere.
Jeg tror de kommer til at vente længe...

tirsdag 28. april, 2009

Alla dessa format

Mitch Ratcliffe har skrivit ett svar på Steven Johnsons artikel i the Wall Streeet Journal om bokens framtid. Ratcliffe ger ett humoristiskt perspektiv på framtidsvisionen om den elektroniska boken som kommer i olika format så att vi kan köpa den om och om igen!

torsdag 23. april, 2009

Evolution i bokvärlden

Utvecklingen med e-boksläsare och e-böcker kommer förändra hur vi köper böcker, hur vi vi finner böcker och hur vi talar om böcker. Steven Johnsons har skrivit en tankeväckande artikel i the Wall Street Journal om hur e-böcker kommer att förändra våran syn på böcker. När vi har en e-boksläsare kan vi på ett ögonblick köpa en e-bok var vi än befinner oss och tillgängligheten medför ett nytt beteende och förhållningssätt till böcker menar Johnson. Det är inte längre spännande bokomslag och recensioner i tidningar som får oss att läsa böcker utan vi finner böcker genom hänvisningar, citeringar, bloggar och diskussioner på webben. Google Book Search är ett led i utvecklingen som inte enbart påverkar hur läsare finner och läser böcker utan det får konsekvenser även för hur författare skriver, menar Johnson. ”Writers and publishers will begin to think about how individual pages or chapters might rank in Google's results, crafting sections explicitly in the hopes that they will draw in that steady stream of search visitors.” Google till all ära, det är på ett sätt fantastiskt att litteratur blir mer tillgängligt(och nu nämner jag inte ens problematiken med att upphovsrätt, det är en annan fråga), men vad händer med vår egen förmåga att kritiskt söka och värdera information när allt filtreras genom Google? Den makt Google har på webben gör mig nervös. Men vad finns det för alternativ? Efter att jag läst Johnsons artikel har jag funderat över hur bibliotek kan förhålla sig till den utveckling som Johnson beskriver. Jag är väl medveten om att det är en enskild persons uppfattningar, men han sätter fingret på något som jag funderat över ett tag och som är otroligt spännande. Hur gör vi?

tirsdag 07. april, 2009

No more than $10?

Hur mycket får en e-bok kosta? Bruce Sterling skriver på sin blogg på Wired om Kindle-ägare som bojkottar Amazons e-böcker som kostar mer än $10. Crystal O'Brien menar att mer än $10 för en e-bok är för mycket. Materialet är inte fysiskt och du kan inte låna ut det till andra, argumenterar O'Brien. Håller argumentet?

mandag 02. februar, 2009

Första reflektioner

Då har vi äntligen fått våra e-boksläsare. Själva läsaren har en enkel och snygg design, men varför är fodralet tråkigt och fult? Det är förstås inte det viktigaste, men visst är det synd på en snygg pryl att dölja den i ett beigebrunt-skinnfodral a´la tidigt 90-tal?!

Nu talar vi fördelar och nackdelar. Som med det mesta här i världen har även sonys e-bookreader en och annan för- och nackdel. Något som genast slog mig (och en av mina kollegor) är att det inte finns möjlighet att justera kontrasten på texten. Den grå färgskalan är dassig och otydlig, särskilt när man befinner sig på ett något halvmörkt ställe. Någon som funnit funktionen för att göra detta?

Jag provade att ladda ner en artikel i pdf och tänkte läsa den. Tyvärr verkar det inte fungera särskilt tillfredsställande då det inte gick att få tabeller eller diagram i en större storlek. Det var omöjligt att se vad det stod. Övrig text var det inget problem att förstora. Läsbarheten duger heller inte. Dokumentet får en konstig layout på skärmen som gör det svårt att läsa texten. Och visst bläddrar läsaren långsamt, men det störde faktiskt inte mig i läsningen. Vad tycker ni andra?

Det finns fördelar också, storleken på läsaren är behändigt, det går utmärkt att läsa på skärmen och det är praktiskt att ha med sig många böcker utan att de tar plats.

Nu inväntar jag kollegornas kommentarer om de tycker att e-boksläsaren är en flipp eller flopp!

onsdag 26. november, 2008

Fed oplevelse med Sony, Adobe og ebib.dk

I tvivlede sikkert ikke på at det virker – og I har uden tvivl testet det selv :) Men nu har jeg også haft fornøjelsen af en heurekaoplevelse: Jeg lånte (hjemmefra), via min bærbare, en tilfældig e-bog fra EBIB ved at gå ind på linket, på KUBs hjemmeside.  [Læs mere]

tirsdag 18. november, 2008

Et par møder - piratkopier på forum, og ebøger hos bibliotekarerne

Heldigvis var der en weekend i mellem. Fredag deltog jeg som tidligere omtalt i en paneldebat om piratkopiering af e-bøger. Det var de forventelige indlæg, men når jeg nu selv bruger meget tid på emnet, burde det nok ikke overraske mig at der ikke var så meget nyt under solen

Debatten kom efter min mening til at handle lidt for meget om den del af musikindustriens forretningsmodel der handler om at sagsøge piratkopister. Det kan der være mange gode grund til at tale om, men det bringer os ikke for alvor tættere på en afklaring om hvad forlag og forfattere skal stille op overfor piratkopieringen. Eller hvad bibliotekerne skal for den sags skyld. Personligt kan jeg godt frygte at vi ikke har set toppen af kopibeskyttelsen endnu. Som biblioteksansat går jeg bestemt ikke ind for piratkopiering, og selvfølgelig skal forlagene beskytte sig mod kopiering. Men jeg synes ikke det er særlig let at skulle forklare de forvirrede brugere hvorfor der er 20 forskellige modeller for brug af e-bøger.

Den glædelige overraskelse var at møde min læser, Anders Nørgaard, der havde taget vejen forbi Forum. Ikke alene er det rart at slippe for at skulle researche selv, det er også rart at se at man ikke sidder og skriver ud i det blå. Endnu en gang tak til Anders for assistancen.

Så var det heldigvis weekend, og mandag skulle vi til det igen. Der var temadag om e-bøger i Bibliotekarforbundet, hvor jeg skulle tale om de forskellige ebogs-læsere (altså dimserne, ikke brugerne) der er på markedet. Det var interessant at møde andre med samme interesse, men det mest interessante var faktisk at høre den historiske gennemgang fra 2000 og frem (så er historien heller ikke længere) i Randers og omegn. Der er intet nyt under solen, dimserne er ca. de samme som de er i dag, de kan i hvert fald ca. det samme. Og hypen er også ca. den samme. Det store spørgsmål vi efterlades med er med andre ord, lykkes det denne gang? Eller står vi om 8 år og holder temadag igen, og taler med os selv om at Nu, Nu kommer e-bøgerne?/p>

tirsdag 11. november, 2008

Piratkopiering på Bogforum

Bogforum har fået en del opmærksomhed på Politikens hjemmeside, men det er noget anderledes end bogmessen i Frankfurt for en måneds tid siden, hvor der udkom særudgaver af de store aviser, og hele byen emmede af bøger. Det er måske også lidt lettere når byen ikke er ramt af efterårsstorm og regnvejr.

Det hele handler om trykte bøger, der er ikke megen fokus på alt udenomsværket, som jo interesserer denne blog mere. Der er da omtale af interessante og aktuelle bøger som Bonnichsens bog "Frygt og fornuft", der er på vej ind på min ønskeliste til jul.

Et enkelt sted dukker der nu noget interessant op, hvis jeg selv skal sige det, og det er her der skal advares mod skamløs selvpromovering. Fredag kl. 15 er jeg blevet inviteret til at deltage i en paneldebat om e-bøger og piratkopiering. Jeg optræder ikke i programmet, men har fået tilsendt adgangsbrev, så mon ikke jeg bliver lukket ind.

Anledningen er at jeg har skrevet om piratkopiering på denne blog, et emne der har rigtig meget med e-bøger og deres udbredelse at gøre. Og som det er mit indtryk at forlagene tager rigtigt alvorligt. Måske bare ikke på den rigtige måde.

Jeg er blevet bedt om at sende arrangørerne fem linier om det standpunkt jeg vil forsvare. Det er trukket lidt skarpt op - det skal jo ikke være kedeligt :), men her er det:

Piratkopiering er socialt acceptabel kriminalitet - lev med det!
Incitamenterne i piratkopiering vs. betaling for legale bøger er meget skæve, til piratkopieringens fordel. Det er derfor der piratkopieres.
Kopibeskyttelse er det klassiske kapløb mellem bedre panser og større bomber. Bomberne vinder til sidst. Det kan godt være at DRM kan holde en bog beskyttet i et år. Men bogen er ude i det fri, og om under et år har piraterne knækket beskyttelsen. Med mindre jeres bøger er så uinteressante at det ikke er besværet værd.
Derfor: Lær af musikindustrien. Deres aggressive kamp mod piratkopiering har ikke nyttet det ringeste og efterladt dem med et plettet image. Til gengæld lader Apple til at kunne tjene penge på at sælge musik online...
Og tror det eller ej, men bibliotekerne og forlagene bør have en fælles interesse i at begrænse piratkopieringen.

Hvis du har input er du meget velkommen til at efterlade en kommentar, ellers ses vi på fredag

torsdag 30. oktober, 2008

Nu bliver det spændende!

Google har indgået en aftale med de amerikanske forlæggere og forfattere om Google Books. I virkeligheden er det et forlig i den sag der startede for tre år siden, hvor Google blev anklaget for at krænke forfatternes rettigheder i deres store bog-skanningsprojekt.

Nu skulle der være ro omkring projektet, og blandt de udviklingsperspektiver man aner i Googles egen omtale af aftalen, er en gigantisk e-boghandel, hvor Google formidler elektronisk salg af e-bøger.

Vi følger udviklingen, men allerede nu tør jeg godt forudsige at de ikke er glade hos Amazon. Ebogslæseren Stanza er en af de mere downloadede applikationer til iPhonen. Hvis Google Books integreres i en passende applikation på Android baserede Google-mobiler, bliver det rigtigt interessant!

Update: Så har Politiken også fået øje på nyheden, og flere detaljer dukker op. Bl.a. en pris på 730 Mkr, og at de danske forlæggere også forventer at blive kontaktet af Google. Også en lille detalje om at Google forventes at skulle have 37% af prisen på en e-bog solgt via Google Books.

Andre e-bogsblogs følger naturligvis også sagen med stor interesse. Mobilread.com har allerede godt gang i debatten. Teleread lister et antal fremtidsperspektiver: Bedre adgang til bøger der er udgået fra forlaget, flere måder at få adgang til at købe e-bøger (konkurrence er godt, det giver lavere priser!), institutionelle abonnementer, og så et par detaljer der primært er interessante for det amerikanske marked.
New York Times skriver også om sagen, og så omtales den naturligvis også af nørd-nyhederne, først og fremmest Slashdot, men også PC-World.
Og så skal man naturligvis også forbi Google Books egen blog

tirsdag 28. oktober, 2008

Readius på bogmessen i Frankfurt

Readius er en interessant dims. Den første kommercielt tilgængelige e-læser med rulbart display. Folkene bag, de kalder sig Polymer Vision, startede som et spin-out fra Philips, der i 90'erne hældte penge i forskning i organisk elektronik. Det kan der komme et par indlæg til kemi-bloggen ud af. I 2000 lykkedes det dem at udvikle det rulbare display, og i 2006 blev de så en selvstændig virksomhed. To år senere, tidligt i år, sendte de deres førster kommercielle produkt på gaden, Readius e-bogslæseren.

Det fikse ved Readius er at skærmen kan foldes. Det i sig selv er interessant for en tekniknørd, men der hvor det bliver smart er, at skærmen kan være større end dimsen selv. Klappet sammen fylder den 11,5 cm i højden, 2,1 cm i tykkelsen, og 5,7 cm i bredden. Foldet ud har den samme højde og tykkelse, men bredden er nu 16 cm i stedet for næsten 6.

Readius har også mulighed for at gå online. Det er ved at være standard på de nyere high-end modeller af e-bogslæsere, men Readius udmærker sig ved faktisk at være en telefon. Ikke en man kan tale i, men lige så meget telefon som mit mobile bredbånd er. Readius kan koble sig på 3G nettet, og derfra er der adgang til download af bøger, RSS-feeds, mail, nyheder og andet godt.

Edzer Huitema fra Polymervision mente at bøger fortsat ville være fokus området for denne type af elektroniske dimser, underforstået, apparater bygget omkring e-ink-teknologi. Han så dog store perspektiver for fremtiden i form af "ubiquitous rollable displays", eller på dansk rulbare skærme overalt. Med en salgspris på et par tusinde kr. tror jeg der er langt til vi ser rulbare skærme i medicinpakninger, med løbende opdateringer af bivirkninger. Men kan prisen presses tilstrækkelig langt ned er der afgjort interessante muligheder i teknikken.

En af de ting man kommer ud for til sådanne præsentationer er, at man bliver præsenteret for steder på webben man ikke kendte. Denne gang var det trendwatching.com, der, som navnet antyder beskæftiger sig med at spotte trends. Deres 2008 rapport, som vi desværre ikke har adgang til, fortæller om tre overordnede trends, som spiller ind på e-bogsmarkedet:

  • Snack Culture
  • Online Addiction
  • Green

Snack Culture handler ikke kun om at småspise hele tiden. Det er også vores konstante skanning af overskrifter og læsning af RSS-feeds. Vi læser ikke hele nyheder, vi snacker nyheder, læser dele af den første, billedteksterne i den næste, osv. Vi har også gang i at læse mere end en bog ad gangen. Personligt har jeg gang i 5 bøger lige nu, så det kan være der er noget om snakken. Den måde at omgås bøger, tekster og nyheder, understøttes af de elektroniske ebogslæsere. Jeg har to papirbøger jeg er ved at læse i rygsækken, og en elektronisk på min iPod touch. Og så to andre liggende hjemme på sengebordet. Var alle fem bøger elektroniske, ville jeg kunne have dem alle i brystlommen, undgå rygskader, og undgå at ærgre mig over at den jeg efterlod derhjemme var den jeg havde lyst til at læse i til frokost.

Online Addiction kender de fleste vist også. Trendwatcherne taler om at det bl.a. skyldes at vi får en følelse af kontrol ved at være online hele tiden. Det er muligvis en lidt forældet trend, Erhvervsbladet skrev forleden om at trendsetterne er ved at forlade Facebook. Jeg har selv svært ved ikke at være online, men prøver at holde nettet helt lukket i hvert fald søndag efter 12. Tendensen går nok i retning af at det signalerer overskud at kunne gå offline.

Endelig er Green et udtryk for den miljøbevidsthed der vel næppe er specielt ny. Jeg har stadig ikke set livscyklusanalyser på elektroniske boglæsere, men jeg er lidt tvivlende over Polymervisions postulat om at Readius er et grønt alternativ til trykte bøger, fordi dimsen ikke bruger ret meget strøm. De skriver ikke noget på deres hjemmeside om hvad der er i batterierne fx. og der skal ikke mange tungmetaller i en skærm til at en elektronisk boglæser er en større miljøbelastning end trykte bøger.

En anden tendens der er interessant for ebogsmarkedet er udviklingen i teleselskabernes indtjening. Deres overskud har længe primært stammet fra tale. Altså det vi betaler dem for at tale i telefon. Konkurrencen har gjort at det er et marked der er faldende, og samtidig er mobile data begyndt at gøre deres indtog. Hvis det er noget der får betydning på dette område, kan vi måske forvente at mobilselskaberne begynder at sælge bøger, simpelthen fordi vi skal betale så meget for at hente bogen ned over det trådløse net, at de kan tjene penge på det.

Konklusion? Lækker lille sag, den ønsker jeg mig til jul. Men indtil videre er der vist mest af alt tale om en gimmick - hvis Cybooks er for skrøbelige, så er denne dims megaskrøbelig. Jeg tror den kommer til at gå i stykker i løbet af ingen tid. Og så er det lidt foruroligende at høre bagmændende tale om at de kan vise video på deres skærme. Kender man lidt til teknologien bag eInk, ved man at video er noget marketingfolkene drømmer om. Og som i praksis er tæt på umuligt.

tirsdag 14. oktober, 2008

Frankfurt bogmesse

Så er det lige straks alvor, om tre timer skal jeg til at finde den korteste vej til lufthavnen.

Bogmessen i Frankfurt, Frankfurt Book Fair også kaldet, er verdens største bogmesse. Bare sådan en 7000 udstillere fra omkring 100 lande, og pænt over 1/4 million besøgende. Alt sammen i et mindre messekomplex på 578.000 kvadratmeter. For det ikke skal være løgn er den også tussegammel, wikipedia fortæller om en 500 årig tradition.

Jeg skal selvfølgelig derned for at se om rygterne taler sandt. Sony og Amazon har begge stande, og det forlyder at de vil præsentere noget spændende dernede, relateret til e-bøger.
På den anden side løb de rygter også sidste år, så nu får vi se. Sony har allerede taget forskud på glæderne ved at sætte deres Reader til salg flere steder i Europa - langt om længe. Man kan håbe at Amazon føler presset, og får Kindlen over på vores side af atlanterhavet.

Ud over de to, har Readius også en præsentation parat. Kig nærmere på deres hjemmeside, det er faktisk en ret fiks løsning de har lavet. Men måske mere som en gimmick end noget der kan sælges i større mængder.
Der er også andre ting at kigge på. Der er et præsentation om forretningsmodeller for e-bøger der lyder rigtig interessant, en om styring og distribution af digitalt materiale. Google har et par præsentationer om deres Book Search. Der er en om epub-standarden (XML-baserede e-bøger og tilsyneladende fremtiden, hvis ellers der var nogen der opdager at det er fremtiden). Og en meget interessant præsentation af nogle kort-leverandører der har noget kartografisk materiale med relation til skotsk whisky de godt vil vise frem.

Alt det ville jeg gerne live-blogge om, men af hensyn til bibliotekets IT-sikkerhed, er det mildest talt besværligt. I stedet vil jeg live-kommentere på dette indlæg. Jeg garantere ikke noget, det kan være at det kartografiske materiale er for interessant til at finde tiden, i det hele taget er de to dage jeg skal bruge på det fyldt til randen med seriøse indslag

Anyways, følg med her, det kan være der dukker noget interessant op.

fredag 19. september, 2008

Hvem bruger egentlig e-bøger

Eller rettere, hvilke fag bruger e-bøger?

Godt spørgsmål, og desværre et vi ikke lige kan svare på. Heldigvis har vi investeret i en amerikansk undersøgelse Library use of e-books, der blandt meget andet kigger på spørgsmålet.

Jeg har siddet og tastet tal ind, så mange var der heller ikke, og kigget lidt på dem. Der er en række tabeller i rapporten, der fortæller hvor stor brugen af e-bøger er inden for forskellige områder. Den kan være "Little", "Occasional", "Significant" og "Extensively". Det angives hvor stor en procentdel af de undersøge biblioteker, både amerikanske og andre, der har svaret hhv. "Little" etc.

I den slags undersøgelser er det altid et godt spørgsmål hvad der menes med "Extensively used" og om de undersøgte biblioteker har ment det samme når de har svaret. Men lad det nu ligge, og tag et kig på grafen:

Indrømmet - det er ikke synderligt overskueligt. Det er ret tydeligt at "Travel og "Fiction" ikke er synderligt brugt som e-bøger. Den slags bøger skal man også have med på rejsen eller stranden. Og når man er faret vild i en storby er det ret ufedt at ens guidebog ikke kan åbnes fordi man er løbet tør for strøm.

Zoomer man lidt ind, og nøjes med at kigge på de tre fag "Business", "Hard Sciences" (der også omfatter biologi) og "Engineering, får man en lille overraskelse:

Husk på at jo højere kurven for et fag ligger til højre, jo mere brugt er det. Og jo højere den ligger til venstre i grafen, jo flere har svaret at der er "Little use" af e-bøger i det pågældende fag.

Personligt var jeg temmelig overrasket over at "Engineering" ligger så lavt. Kun 14,29% af bibliotekerne har svaret at der er "Extensive" brug af e-bøger i dette fag. De "hårde" videnskaber ligger højest af de tre fag, og det er ikke så overraskende. Men at "business" ligger næsten lige så højt, og langt bedre end ingeniørfagende er bemærkelsesværdigt.

Weblogkalender


« juli 2014
mationtofr
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
   
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs