eBøger

mandag 04. juni, 2012

En anmeldelse af en ny Nook

Så er den gal med kommentarerne igen. Fejlen er meldt, i mellemtiden er du velkommen til at sende dine kommentarer til cbk@kb.dk. Så længe det ikke er direkte spam eller reklamer, vil de komme på uredigeret (sådan da, falder jeg over en stavefejl retter jeg det nok).

Helt uden at behøve denne opfordring, har Kasper Vad, der driver bloggen eTanker, skrevet en interessant anmeldelse af Barnes & Nobles sidste skud på Nook-stammen. Læs den, den er interessant, også for vejledningen i hvordan man får fat på en dims som sælgeren egentlig ikke vil sælge uden for USA.
Særligt bemærkede jeg, at det lader til at Nooken har løst belysningsproblemet. En af udfordringerne med eInk er den manglende baggrundsbelysning. Værre er det ikke, der er heller ikke baggrundsbelysning i bøger, så at man skal have lampen tændt for at kunne læse er jo ikke ligefrem nogen stor katastrofe. Det er alligevel noget en del ebogslæserproducenter har forsøgt at gøre noget ved. Personligt har jeg testet Sonys PRS-700, der havde lys i siderne. Det var ærligt talt ikke specielt vellykket, og det lader til at det fungerer her.
Det lader også til at det er lykkedes at lave en berøringsfølsom skærm, der ikke gør teksten ulden. Det har også tidligere været et problem ved eInk-skærme.

mandag 23. april, 2012

En anmeldelse af Kindle Fire

Når nu jeg ikke er så flittig til at få blogget, er det godt at vi kan få andre til det. Vores gode ven Lasse Nørfeldt har anmeldt Kindle Fire. Han kunne være mere begejstret, men fokus er på hvordan den fungerer i forhold til studiebrug. Og der må jeg nok give ham ret i at den skuffer lidt. At jeg selv er ganske begejstret er en anden sag, men det er også flere år siden jeg har studeret.

Læs Lasses anmeldelse her, og husk at give ham en kop kaffe hvis du møder ham.

mandag 05. september, 2011

Amazon tablet

Amazon kom med deres Kindle, og den var lækker. Så kom Apple med deres iPad, og den var mere lækker. Nu slår Amazon igen

Kindlen, og dens fætrer og kusiner har store fordele. De er lette at bruge, for de kan kun en ting, de er gode ved øjnene, på grund af deres skærmtype, og af samme årsag, bruger de ikke meget strøm

Men skal man have en dims med til at læse bøger, er iPadden ofte at foretrække. Ikke fordi den er billigere, bedre for øjnene, eller kan bruges længere uden opladning. Men simpelthen fordi skærmen er god nok ved øjnene, og så kan den meget (meget!) andet.
Tendensen går i retning af generelle tablet-computere, der kan en masse. Barnes & Noble har deres Nook, og der er et hav af andre på vej. Det går lidt trægt, for Apple har åbenbart taget patent på rektangler, og forsøger at nedlægge fogedforbud mod alle der laver dimser der er rektangulære.

Nu kaster Amazon sig formentlig ud i den kamp. Der har gået en del rygter om at de var på vej med en tablet-computer til afløsning af Kindlen, eller rettere til afløsning af den teknologi der ligger bag Kindlen. Rygterne har fortalt at det ville være en generel tablet-computer, baseret på styresystemet Android fra Google.
Det har været rygter, men nu er de lidt mere substantielle. Det var Lasse der tippede mig, og omtalen er (naturligvis) på Techcrunch. Billeder er der ingen af, men mon ikke den er rektangulær, med en skærm på den ene side, og et Amazon-logo på den anden?

tirsdag 04. januar, 2011

Endnu en kopisikring brudt

Det har ikke en hujende fis at gøre med ebøger. Og så lidt alligevel. Politiken skriver, at PlayStation 3 nu er hacket, og at der er frit spil for piratkopiering af spil til Sonys konsol. Eller, det er der lige om lidt, for selvom den er hacket, går der nok et par dage før det er gjort så brugervenligt at ikke-nørder kan være med.

Og det har lidt med ebøger at gøre alligevel. Forlag og forfattere, men mest forlag, satser i stor stil på at beskytte sig mod piratkopiering med DRM og andre gode sager fra kryptologiens store skuffe.
Holdningen her på bloggen er klar - det er i praksis umuligt at beskytte sig mod piratkopiering. Baseret på den simple observation, at det hidtil er lykkedes at knække kopibeskyttelsen på alle andre platforme end netop PlayStation 3. Og det er så lykkedes nu. Det tog fire år. Men det lykkedes.
Moralen: Lad være med at piratkopiere, uanset hvad folk siger er det tyveri.
Moralen (i den anden betydning af ordet): Kære producenter, glem det, I kan ikke beskytte jer alligevel.

torsdag 08. juli, 2010

Pixel Qi

En af udfordringerne ved at være alene med tjansen eBøger, er det bjerg af nyheder, indlæg og andet man burde følge op på. Listen over indlæg der burde skrives bliver længere og længere. Og jeg skal nok vende tilbage til både HTML5 og spørgsmålet om hvor pokker ebøgerne bliver af. Begge dele er ret interessant.
Lige nu er der bare noget der er mere interessant. Der er en ny skærmtype på vej. Jeg skrev om det her på bloggen for ca. et år siden, så den har sådan set været på vej et stykke tid.
Skærmen udmærker sig ved at kunne køre i to forskellige "modes". Baggrundsbelyst med farver og alt muligt. Og så et "e-reader" mode. Og som jeg skrev tilbage i 2009, kan eInk godt gå hjem og lægge sig. Pixel Qi, selskabet bag, kan nemlig levere en skærm der kan læses i sollys, har farver, og i øvrigt kan vise video. Det er der ca. ingen af de ebogslæsere der baserer sig på eInk der kan.

Skærmen skulle (stadig) være liiige ved at komme i handelen på bærbare computere. Det er den bare ikke endnu, men hvis man var hurtig, og lidt fiks på fingrene, kunne man have bestilt en løs skærm over nettet. På bestemte modeller bærbare computere kan man nemlig med lidt snilde og det rette værktøj, skifte skærmen.
Det er der en nørd ude på nettet der har gjort, og lagt billeder af processen og resultatet ud til offentlig skue. Sammenligningen sker med OLPC (One Laptop Per Child) maskinen, der i forvejen klarer sig bedre i sollys end almindelige computerskærme, og den falder ud til fordel for den nye skærm. Så venter vi bare på at den kommer på markedet, og gerne også på tablet pc'er. Prisen er stadig lidt pebret - 275 USD - men det her kan hurtigt betyde enden for eInk.
Godt man ikke fik købt aktier i det firma.

onsdag 23. juni, 2010

Nu kommer den dobbelte skærm

Det er set før hos Entourage Edge, men nu kommer Toshiba også med en dobbelt-tablet. Eller hvad vi nu kommer til at kalde den. Libretto er hvad Toshiba kalder den, og den kan kort beskrives som to iPads, hægtet sammen i siderne. Prisen, PC-World skriver 7-8000 kr. understreger, at det efterhånden er billigere at sætte en ekstra trykfølsom skærm på den bærbare, end at beholde tastaturet.
Det er interessant at bog-metaforen fylder så meget, det her ligner virkelig en bog, og det bliver interessant at se hvad kreative programmører kan gøre med læseprogrammer der udnytter de to skærme.
Læs meget mere på PC-world

tirsdag 01. juni, 2010

Nu er det nu - med iPads

Flere har spurgt, nogle endda her på bloggen, hvordan man får fingre i en af de iPads vi sætter til udlån - i morgen.
Efter at have stæset hele byen rundt for at få de sidste detaljer på plads, er det nu næsten klart. Plakaterne er kommet op at hænge, besøg også forlægget på NPCComic, der har givet os lov at låne tegningerne af Bink og Chloe. iPadderne er fordelt, iTunes er installeret og kolleger har udvekslet tips og tricks. Så nu skulle det være klar.
Hvordan låner man dem så? Vores gode kollega Jan har lige fået en nyhed op på vores hjemmeside (se den her), og det er nok det bedste sted at klikke sig frem. Man kan også søge dem frem i Rex, bare søg efter iPad.

De er dog ikke helt klar til lån endnu. Det sidste ebogskoordinatoren gør før han går hjem og plejer sin forkølelse er nemlig at åbne for lån i vores bibliotekskatalog. Få timer, eller ganske få sekunder, efter - afhængigt af hvornår det præcist sker i forhold til opdateringer og andet teknisk, vil iPadderne kunne reserveres i Rex. Man skal være låner ved Det Kongelige Bibliotek, men det er ellers den eneste betingelse. Lånetiden er sat til en måned. Men, men, men. Hvis der andre der står i kø, er den kun 14 dage. Og det er der nok :).
iPadderne skal hentes der hvor de ligger. Hvis man vil hente iPadden på Den Sorte Diamant, er det altså der den skal reserveres. Det er dyr og følsom elektronik, så vi vil ikke have dem til at rasle rundt blandt bøgerne i kørselsordningen.
Der er fri leg, slet alt på dem, registrer dem som jeres egne, installer programmer. Hvad som helst, bare vi får en tilbagemelding på hvordan de er at læse på, og I i øvrigt passer godt på dem. De er hundedyre, og erstatningsreglerne for bøger gælder også iPads, så det kan blive en dyr fornøjelse at blende dem./p>

Og nu er jeg på vej ned for at rette den sidste detalje, så de kan reserveres. Indtil rettelsen slår igennem, så hyg jer med anmeldelsen af iPadden fra vores faste ebogsanmelder Lasse. Besøg også hans eLæser gossip spalte.

fredag 28. maj, 2010

Velkommen til den virkelige verden

Der er bare ikke mere end 24 timer i døgnet, uanset hvor mange beslutninger der tages om det modsatte. Men nu, med maksimal udnyttelse af dem, er vi ved at være i mål. Om alt går vel sættes iPads til udlån i næste uge.

Mere er der vel ikke at sige lige nu...

tirsdag 27. april, 2010

iPadder i hus

Så lykkedes det. I går kl. 12.05 pakkede jeg en iPad ud af cellofanen. Det er lækkert, og næsten en kur mod min sædvanlige æble-allergi

Vi fik ikke helt så mange hjem som vi havde håbet på. Efterspørgslen i USA er så stor, at de er rationeret. Man kan ikke købe mere end to af gangen, og da kollegaen kom ind i butikken tredie gang, havde de ikke flere. Faktisk er de hårdt rationeret - The Register fortæller om en flink mand der forsøgte at indkøbe mange iPads til venner i udlandet (relativt til USA). Han fik at vide at havde nået sin "life time limit", og aldrig mere må købe iPads.
Så nu skal vi bare have testet, så ser vi om vi kan få nok hjem til at sætte dem til udlån

Det umiddelbare indtryk er LÆKKERT! Grafikken flyder let, swipefunktionen er utroligt smooth, billeder står knivskarpt og med fantastiske farver, og så er skærmen stor nok til at man faktisk kan læse en A4-side på den. Eneste umiddelbare klagepunkt er vægten, den måtte godt være 100-150 gram lettere, og at den hele tiden taber forbindelsen til det trådløse netværk, men det kan skyldes mængden af armeringsjern i Diamanten, så der vil jeg ikke endeligt fælde dom.
Om ganske kort tid kommer vores faste husanmelder formentlig forbi og henter et eksemplar, og så kommer der en langt mere uddybende anmeldelse. Så jeg vil stoppe her, og blot konstatere at den er lækker, og særdeles velegnet til ebøger. I hvert fald de tre jeg har haft på skærmen indtil videre, der skal nok være nogle udgaver der er helt håbløse.

Det, og så at jeg fra sædvanligvis velorienteret kilde har fået afkræftet at iPads smager af .

torsdag 22. april, 2010

Mens vi venter

Island sender stadig aske ud over Europa, men nu mindre end før, og de danske lufthavne er genåbnet. Kammeraten der var strandet hos sin kæreste i England er kommet tilbage, vennerne var så uforsigtige at tage til Canada er stadig på den forkerte side af Atlanten, og overvejer fremover at rejse med DHL.
Men takket været busselskabet SAS, lykkedes det at få kollegaen af sted til USA via Oslo. Om alt går vel, og Katla ikke eksploderer, er han tilbage på mandag med en stabel iPads.

Og mens vi venter utålmodigt på dem - jeg kender en der skal smage på dem, så kan vi tage et kig på en truet teknologi, det elektroniske blæk.
Der er ingen tvivl om at eInk er et fremragende produkt. Det er læsevenligt og bruger næsten ingen strøm. Til gengæld er der ingen farver, og det går laaaaaangsomt med at skifte side. Derfor er det en truet teknologi, ikke mindst fordi den grundlæggende er ca. 12 år gammel, og der ikke er sket afgørende nyt de sidste ca. 5 år.
Firmaet bag, de hedder også eInk, er dog ved at være klar med nyt. Via Ingeniøren faldt jeg over denne. En ting er det fleksible ved skærmen, det har vi lissom set før, og det er også fint med den forbedrede kontrast. Det interessante er det man ser i nedenstående video.
Jeg havde forsvoret at det ville kunne lade sig gøre, men prøv at se hvad den gør et minut inde i videoen!
Den viser en animation!. Nu ved vi jo ikke hvor godt det bliver i praksis, det her er markedsføring. Men det er spændende det her! Så skal de bare have styr på farverne. Inden AMOLED udrydder dem totalt.

fredag 16. april, 2010

Hvad Island har med ebøger at gøre

Et indlæg der i virkeligheden ikke handler så meget om ebøger.

  [Læs mere]

onsdag 14. april, 2010

iPads med mere

Hvad gør vi med iPadden? Og hvad sker der ellers?

  [Læs mere]

onsdag 10. februar, 2010

Og hvordan gik det så med udlånet

Siden 1. april har vi udlånt ebogslæsere. I den forbindelse delte vi spørgeskemaer ud, og nu er vi klar med evalueringen, ikke kun hvad I, kære lånere, har givet os af tilbagemeldinger, men også vores erfaringer under implementeringen. Alt i alt har det været en succes, men vi har også lært en masse.
Rapporten kan downloades i både PDF og ePub-format fra denne side. Ved ePub bør man højreklikke og vælge "gem som". God læselyst.

torsdag 28. januar, 2010

Det blev en iPad

Apple havde kaldt til pressemøde, og fanboys over hele verdenen gik af amok. Adskillige måneders rygter blev udløst, og Jobs præsenterede det forventede. Bortset fra at table-pc'en ikke kom til at hedde iSlate, men iPad. Måske ikke det bedste navn, heg har allerede hørt Mac-allergikere omtale den som cowpad. Nej, ordet findes ikke på engelsk, men det lyder fuldstændig som cowpat.

Men lad os glemme navnet, når Apple lancerer noget, bliver det en succes (det passer ikke helt. Se listen over fiaskoer her). Det er derfor forholdsvist sikkert at spå at iPadden bliver en succes, og at der snart vil følge et større antal kloner efter, ganske som iPhonen førte til populariseringen af smartphones.

Den virkelige verden og resten af arbejdsopgaverne indretter sig desværre ikke efter hvornår Apple frigiver nye produkter. Der er derfor ikke tid til en dybere analyse af hvad det her betyder for ebøgerne. Blot skal det nævnes at en af de ting der specifikt blev nævnt på tv her til morgen, som iPadden ville få betydningfor, var ebøger.

Og så lige et link til den tegneserie der skulle have været på i går: If Steve Jobs Had Just One Wish...
og de sidste fire dages Doonesbury:
charging us for things that used to be free!
It's everything!
"Jesus tablet"
Macheads

onsdag 06. januar, 2010

Nu også Kindle DX til Danmark

Det bliver godt nok præsenteret som om . Lidt underligt når det sker på en hjemmeside der for de fleste praktiske formål er en elektronisk avis...
Det Business.dk mener, er at Amazon er først med at levere en ebogslæser til Danmark, der markedsføres som særligt egnet til at læse aviser på.
Kindle DX med andre ord. Den har vi omtalt tidligere, her er omtale af hvordan det ser ud når man splitter den ad i smådele.

og så venter vi stadig på at det bliver den 27. januar...

Weblogkalender


« september 2014
mationtofr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
     
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs