eBøger

tirsdag 19. juni, 2012

Nook - sådan er den at læse på

Kommentarfunktionen driller stadig... Heldigvis er Kasper Vad flink til at sende en mail når han ellers ville have kommenteret, for han skriver interessante ting. Nu har han kastet sig over (blandt andet) spørgsmålet om ulden skærm på Nooken. Læs om hans praktiske læseerfaringer på hans blog.

tirsdag 12. juni, 2012

Springtime for ebooks

Eller noget i den retning. Per Palmkvist Knudsen, der er IT-direktør hos JP/Politiken, har testet ebogslæsere i vinterferien. Nu har han så også fået skrevet om det. Det kender jeg godt. Han er læseværdig, netop fordi han er IT-chef i et mediehus. Det betyder at han har fingeren på mere end en puls. Så smut lige over på Jyllandsposten, og læs hans indlæg.

Har du læst? Godt. Efter min mening leverer han en glimrende beskrivelse af testsituationen i det lille hjem, så supplerer han med lidt om ulemper og besvær, og slutter af med at skrive om markedet.
Det første er glimrende. Jeg ville ønske jeg havde samme muligheder for at teste mange forskellige ebogslæsere, men så kan man da læse om det. Der er ikke meget nyt, men det er interessant, at han har så meget fokus på de eInk-baserede dimser. Bevares, han nævner Apples iBooks, men det er eInk der lader til at være definitionen på en ebogslæser.
Det er ikke første gang jeg oplever det. Gyldendal lader til at mene at ebøger er flade tekstfiler, mens flotte, farvestrålende, multimediekreationer, er ibøger. Det er helt sikkert noget de har fundet inspiration til hos Apple. Og det er synd. For det første er multimediebøgerne også ebøger. Formatet kan sagtens være det samme. For det andet - lad nu være med at beskrive et helt medie med et ord der er varemærkebeskyttet. Vi andre skal altså også være her. Prøv at forestille dig at man kun måtte kalde en papirbog for en bog, hvis den blev solgt gennem en bestemt boghandel. Hvis en anden boghandler solgte den og kaldte den for en bog, så ville han komme i problemer med varemærkebeskyttelsen. Hold op med det, det er en fin etiket I smider på for at få det til at lyde fancy. Ikke andet end varm luft.
Per Knudsens anden pointe har vi været inde på tidligere her på bloggen. Folk i al almindelighed er ikke så skrappe til IT som de tror, og har de først vænnet sig til at man kan få ting på sin iPad uden at tænke, er det meget svært at få dem til at begynde igen (med at tænke). Det er en stor glæde at det ikke kun er mig der oplever det :)
Og endelig hans tredie pointe, og her mener jeg han tager fejl. Sony har solgt ½ million ebogslæsere på det europæiske marked. Der er solgt ½ million iPads på det danske marked. Når Sony betragter det som en salgssucces, er det fordi markedet ikke er særligt stort. Det mener jeg er helt misforstået. Når Sony betragter det som en salgssucces, er det fordi markedet for dimser der kun kan læse flade tekstfiler er meget lille. Når iPads sælger så godt som de gør, er det fordi markedet for dimser der både kan læse ebøger, og gøre meget andet, er meget stort. Salgstallene for Sonys eBogslæsere er ikke lavt, fordi ebogsmarkedet er lille. At ebogsmarkedet så, at dømme efter hvordan det går Publizon, ikke er imponerende, er en anden sag.

P.S. ebogsmarkedet er heller ikke lille fordi bibliotekerne gennem ereolen.dk driver unfair konkurrence. ereolen er reelt en udlejningsplatform drevet af forlagene, hvor indtægten stammer fra et sugerør i folkebibliotekernes pengekasse, og markedsføringsbudgettet er decentraliseret til samme sted.


Den er stadig gal med kommentarerne. Men send en mail med jeres kommentarer, så smider jeg dem på.


Jeg har en Garmin GPS. Det er "min GPS".
Jeg har også en iPhone med indbygget GPS, men den er ikke "min GPS". Den kan bare fungere som en GPS. På iPad kan man også læse e-bøger, og den kan fungere som e-boglæser, men den er ikke en e-boglæser. En "e-boglæser" er, mener jeg, en enhed dedikeret til at læse e-bøger. Desværre er teknologien endnu ikke optimal og derfor er det fortrinsvis tekst-bøger der kan læses på en e-boglæser.

Idag siger vi at en e-boglæser skal have en E-ink skærm, men det er rigtigt at E-ink er et varemærke. det er bare den optimale teknologi at læse bøger på (synes jeg - det er næppe en objektiv sandhed). På nettet fandt jeg en sammenligning af skærmene på en iPad og en Kindle e-boglæser. Sammenligningen var illustreret med nærbilleder fra et mikroskop: http://etanker.wordpress.com/2011/04/20/e-bog-dummy-ikke-e-avis/

Iøvrigt har jeg tidligere brugt begrebet "fusionsbog" for at kunne differentiere bog-begrebet en smule, uden at forfalde til i-lignende mærkevarenavne. Med den ny teknologi kommer der nemlig nye muligheder.

Og det var så et indlæg fra Kasper Vad, der tidligere har sneget sig uden om de store tekniske udfordringer vi har med kommentarerne her på bloggen. Besøg hans blog her, den er læseværdig

onsdag 16. maj, 2012

Formathelvedet

Amazon har deres Kindle. Sony har deres dimser med håbløse navne. Apple har deres iBoghandel. Og det er bare de kendte af dem. Hver med deres format, hver med deres måde at få bøger på dimserne. Og allesammen lavet så brugervenlige, at folk tror de kan finde ud af det. Hvad de ikke kan.

Nørder har hele tiden kunnet få ebøger fra andre boghandlere på Kindlen. Det er ikke svært, men for brugere der bliver forvirrede over hvilken end af kablet der skal i dimsen, er det heller ikke let *).

Det er der nogen der har gjort noget, eller i hvert fald en smule, ved.
Vi er ikke glade for reklamer her på bloggen, og det her lugter lidt af det. For den totale gennemskueligheds skyld, skal det derfor nævnes, at indlægget her eksisterer fordi jeg har modtaget en mail fra et firma hvis navn bliver nævnt om lidt, der opfordrede til omtale her. Vi anbefaler ikke bestemte produkter eller leverandører, men det er altså lidt svært at undgå, når de leverer en nyttig service, der er relevant at omtale.

Derfor - den danske eboghandler Riidr har gjort det let at få sine ebøger over på Kindlen.
Det har man hele tiden kunnet, men det har krævet at man installerede et program, der kunne konvertere fra det åbne, lækre og rare format, til Amazons lukkede og upraktiske format. Det har Riidr automatiseret. Der er stadig lidt opsætning der skal laves, men vejledningen forekommer mig simpel og letforståelig. Omtale af servicen kan findes på Riidrs blog.
Dette er en mulig måde at løse problemerne med bøger der sælges i formater som ens foretrukne læseapparat ikke kan håndtere (selvom problemet jo snarere er, at læseapparatet ikke kan læse alment forekommende formater). Det er en fiks måde at gøre det, men det er stadig noget rod at det er nødvendigt.
Så respekt til Riidr for at løse et praktisk problem, men pas nu på, at I ikke hjælper Amazon med at holde fast i et forældet koncept med lukkede formater.

*) iPadden er helt forfærdelig. Den er så brugervenlig at man slet ikke behøver at tænke, og derfor er det næsten umuligt at få forklaret folk, at hvis de bare læser vejledningen, kan de sagtens finde ud af at få bøger over på den. Det, og så det forhold at man kan læse bøger i flere forskellige apps, der har hver deres sæt at ideosynkrasier. Når nu alt andet er så let, hvorfor skal det her så være så besværligt? Hvilket sådan set er et ret godt spørgsmål, der understreges af at det heller ikke altid er lige let for nørderne...

mandag 14. maj, 2012

Hvorfor pokker bliver vi ved med at bladre?

Det der med læseapparater er ved at være en saga blot. Nu er det tablets der dominerer.
Det burde gøre tingene lettere. En tablet er jo bare en computer uden tastatur. iPadden er godt nok en tastaturløs computer hvor du kun må gøre ting Apple synes du skal gøre. Men alligevel.
Det ændrer ikke på at jeg får en masse spørgsmål om hvordan man lægger en bog på en tablet eller et læseapparat. Begge dele er ret enkelt - læs brugsanvisningen... Nu... Please...

Men det var ikke det der udløste dette blogindlæg. Det var mere en reflektion over, at nu er vi på computere der kan alt muligt. Der er næsten ingen begræsninger. Der skulle være plads til at gøre det hele smartere og hurtigere. Og alligevel hænger vi fast i forældede koncepter omkring ebøger. Et af dem er ideen om at bladre. Det kan vi generelt ikke på læseapparaterne, men vi kan på iPads og andre tabletter. Du ved, den der funktion, hvor man placerer pegefingeren i nederste højre hjørne, og trækker i siden. I rigtig mange læseprogrammer udløser det at vi bladrer til næste side, komplet med animation og det hele.
Men hvorfor? Hvorfor hænger vi fast i konceptet med at bladre? Hele ideen skulle jo være at vi kunne gøre nye og spændende ting. Og så hænger vi fast i en måde at gøre det på, der burde være overflødig.
Wired har et lille indlæg om det. Det kan læses her. Som sædvanlig er det kommentarerne der er mest interessante. Det er ikke fordi artiklerne i Wired ikke er gode, det er fordi deres læsere er ret kvikke. Skeuomorphisme er ordet, den bedste beskrivelse er ikke i den danske wikipedia, så prøv den engelske i stedet. Personligt tror jeg det også har noget at gøre med et fænomen der er beskrevet i en fremragende norsk video :)

mandag 19. marts, 2012

Nu kommer de streamede bøger

I hvert fald i Norge.
En af de forretningsideer man kunne forestille sig på ebogsmarkedet, har været streaming. Sådan lidt ala TDC play, eller Spotify. Betal et fast abonnement, og du får adgang til nærmest ubegrænsede mængder musik. TDC gør det fordi det er billigere at fastholde kunderne med TDC Play, end det er at tiltrække nye, Spotify fordi de tjener penge på det, Grooveshark, fordi de har bildt folk med hang til piratkopiering ind, at det er ok at kunstnerne ikke får betaling, bare det er gratis.

Nu kommer bøgerne også. Berlingeren skriver om det, men det er altså indtil videre kun i Norge.

torsdag 15. marts, 2012

Det trykte leksikon

Når jeg holder foredrag for bekymrede bibliotekarer om ebøger, beroliger jeg dem med, at den trykte bog ikke forsvinder. Ganske ligesom LP-plader ikke forsvandt med CD'en eller MP3'en, og teateret ikke forsvandt med TV (eller biografer). Den trykte bog bliver blot relegeret til historiens kuriositetskammer, og ender som et objekt der har værdi netop fordi det er et fysisk objekt, noget man kan vise frem, udstille og kan sende signaler om hvor hip ejeren er.
Den sidste del fortæller jeg dem ikke :)

Hvad jeg til gengæld er helt sikker på er en død sild, er det trykte leksikon. Jeg er vokset op med Lademanns. Jeg var en nørdet og underlig lille dreng, der læste næsten hele leksikonnet. Værdien af et leksikon er, at en masse faktuel viden er samlet et sted. Man kan let slå et eller andet op og få svar. Hele grundloven var optrykt, en komplet oversigt over rang i det danske forsvar, detaljerede oplysninger om alverdens lande. Der stod vist ikke noget om hvor gammel en ræv kan blive, men det var en guldgrube af information.

Det er det stadig, men problemet var jo, at indbyggertal ændrer sig fra år til år, og der har et trykt værk svært ved at følge med. Man kan lave supplementsbind. Det gjorde de. Det hjalp ikke. Online leksika der hele tiden kan opdateres er meget bedre. Det er derfor Wikipedia klarer sig så godt.

Vi har stadig et leksikon stående derhjemme. Standardleksikonnet hedder det. Et helt enkelt trebindsværk af betydelig alder, der på ingen måde er opdateret. Jeg kan ikke huske hvornår det sidst er blevet åbnet. Men det bliver ikke smidt ud, for det har en signalværdi der ikke står mål med de 200 kr (alt for meget) som jeg betalte for det for mange år siden.
Vi har også Dansk Husmoderleksikon stående. Der er mange nyttige ting i det, og det er et helt antropologisk studium at slå op og se hvor mange medlemmer der var i Slagelse Husmoderforening, og hvad formanden hed. Det er heller ikke blevet åbnet længe, men har så stor kitchværdi at det også får lov at overleve. En af de venner der er næsten lige så nørdet som os har det også stående. Af samme årsag.

Der vil ikke blive lavet flere trykte leksika. Der skal nok blive udgivet trykte bøger, også om 50-100 år. Men leksika. De er døde, og overlever kun som signalgiver i spisestuen.

Alt dette blot for at varme op til et link til Wired; en artikel der handler om netop det. Og som er så elskværdig at slå en af de udbredte myter om ebøger ihjel. Det var ikke Wikipedia, der slog Encyclopedia Britannica ihjel. Det var Microsoft.

mandag 20. februar, 2012

Woot

Som de unge siger. Den danske ebogs-app (både Android og iPhone) Riidr, er blevet opdateret med Adobe Reader Mobile. Det betyder at den nu kan læse bøger beskyttet med Adobes kopibeskyttelse, og dermed også de bøger der kan lånes fra ereolen. Læs mere på denne side, jeres ydmyge blogger har ikke tid til at skrive mere, han skal nemlig have opdateret sin mobiltelefon og låne bøger!

Nå ja, og så skal han have kigget på hvordan det går med fjernelsen af netop den kopibeskyttelse. Mon ikke det også kommer til at betyde en stigende piratkopiering?

ps. kommentarfunktionen driller stadig. IT-afdelingen leger med tanken om at installere wordpress i stedet for den software vi bruger nu. Det lyder som en god ide... Hvis det driller, så send en mail til cbk@kb.dk. Så lægger jeg din kommentar på - ganske ucensureret.

mandag 06. februar, 2012

DRM virker ikke - men det er ikke en undskyldning

Der har været en masse skriveri om SOPA, PIPA og andet godt. Det handler i grunden om at gøre noget ved piratkopieringen. Det kan der være mange gode grunde til, men måderne man gør det på kan være mindre gode.

Under alle omstændigheder: DRM virker ikke. En ganske kort gennemgang af hvorfor kan findes på nettet.
Og piratkopiering er noget skidt noget, så hvad stiller man op? Det har folkene bag Penny Arcade lavet en video om. Se den her, den er ganske afbalanceret.

mandag 02. januar, 2012

Hvad copyright har af konsekvenser

Godt nytår!

Copyright handler om at beskytte skabere af ting der er meget lette at kopiere mod misbrug. Hvis jeg havde en ambition om at leve af mine litterære evner, ville jeg have et problem, hvis alle bare kunne kopiere min geniale og banebrydende samtidsroman om livet for specialkonsulenter i en postmodernistisk biblioteksverden. Ideen ville jo være at mine beundrende læsere skulle betale for at læse teksten, så jeg kunne supplere min beskedne løn, indtil jeg fik nobelprisen i litteratur.
Det fungerer ikke hvis min nabo begyndte at distribuere guldkornene uden at betale mig for det. Er der ikke en eller anden beskyttelse mod den slags, ville jeg næppe sætte mig til tasterne. Og samfundet har en interesse i at der produceres kultur til menneskehedens berigelse og oplysning. Derfor har vi ophavsretslovgivning og copyright og alt det andet fra immaterielrettens kerneland. Også selvom mine litterære evner nok er af en kvalitet der gør at samfundet i dette konkrete tilfælde, nok mest har en interesse i at jeg ikke bliver udgivet.

Det er en ydelse jeg får fra samfundet. Det beskytter mine rettigheder, og straffer min nabo. Men der er ikke noget der hedder en gratis frokost, som amerikanerne siger, og prisen for beskyttelsen, betaler jeg ved at mine rettigheder har en begrænset levetid. Efter et passende antal år får verden lov til at kopiere og benytte mit værk uden at skulle betale mig for det. Det er altsammen udemærket, pirater og andre hverdagskriminelle synes det er meget uretfærdigt, men jeg synes også det er urimeligt at jeg skal betale for varerne i supermarkedet.

Der hvor det bliver urimeligt er, når levetiden af ophavsretten udvides ud over det rimelige. Man kan overveje hvor længe rimeligt egentlig er, men visse steder (læs: USA) arbejder man ret aktivt på at udvide grænserne for rimelighed.
Det amerikanske Duke University har en afdeling for studiet af "public domain", altså immaterielle varer, der er blevet fælleseje. Ting som tidligere var omfattet af ophavsretten, og som nu er blevet så gamle, at de er en del af det fælles arvegods, som man må gøre med hvad man vil (sådan da). De udgiver hvert år en oversigt over et udvalg af de værker, hvor ophavsretten kunne være udløbet, hvis ikke det var fordi beskyttelsesperioden i 1998 var blevet udvidet (i USA).
Listen er blot et udvalg. Men i år ville copyrighten på "Kongen Vender Tilbage" af Tolkien og vladimir Nabokovs "Lolita" være udløbet. Blot to litterære hovedværker, som kunne have været en del af menneskehedens fælleseje fra i år.

Se oversigten her, og læs mere om baggrunden for udvidelsen af beskyttelsesperioden på Wikipedia.

fredag 23. december, 2011

Så er det næsten jul - opskrifter og oksefrøer

I denne søde juletid tager vi lige et par lette sager, og så går bloggen på ferie.

Vi bryder os egentlig ikke om reklamer her, og da slet ikke for æbler, som ikke hører hjemme i computere, men derimod i juleænder. Men alligevel: Et lille tip til alle dem, der skal stå i køkkenet i julen. Gyldendal har frigivet Frk. Jensens Kogebog som en iPhone/iPad/iPod/iKøkken applikation. 200 gratis opskrifter, om andesteg er med ved jeg ikke. Den kan downloades fra iTunes via dette link.

Og så en lille video der illustrerer hvor gode de touchscreens vi (også) læser bøger på er blevet. Og hvorfor man skal passe på med at drille sine kæledyr.

God jul og godt nytår.

tirsdag 20. december, 2011

Forfatterne kan tømme bibliotekernes kasser

Det mener Jan Kjær ihvertfald i dagens Politiken. Og det har han da sikkert ret i. Som den nuværende biblioteksafgift er skruet sammen, og som de fleste biblioteker håndterer bøger der er voldsomt udlånt, er der nu ikke noget nyt i det.

Jan Kjær harcelerer over den aftale der er indgået mellem bibliotekerne og Publizon, om "udlån" af ebøger. Det er min fornemmelse at han gør det med en vis ret, for forfatterne er ikke specielt godt stillet økonomisk i den. Basalt set kommer de ikke i nærheden af at få noget det ligner de penge de normalt får fra biblioteksafgiften i denne model. Der er en del detaljer, og dem gennemgår han aldeles fremragende, så dem vil jeg overlade til den interesserede læser.

Pointen om at tømme bibliotekernes kasser: Han mener at hvis forfattere selvudgiver en ebog, og dernæst organiserer lån af ebøger blandt venner og bekendte, kan man generere en pæn indtægt i denne model. Og den er god nok. Det er nu ikke så forskelligt fra hvad man kan med papirbøgerne. De fleste biblioteker vil anskaffe ekstra eksemplarer hvis der er stor efterspørgsel efter en bog. Det giver forfatteren fortjenesten ved salget, men bogen vil nu også stå i flere eksemplarer på bibliotekerne, og det genererer en automatisk indtægt lang tid fremover. Det er lidt mere vanskeligt at få organiseret, men det kræver ikke en løbende indsats.

Og så brokket over at forlagene regner udlånet af ebogen som et salg, og dermed snyder forfatteren. Det ligner det vi brokker os over her på bloggen, blot med andet fortegn. Biblioteket køber nemlig ikke bogen. Der er ikke tale om et salg. Der er tale om et lejemål. Og det begreb beskriver forholdene meget mere præcist end Jan Kjærs beskrivelse af at ebøgerne bliver solgt. Det er en semantisk strid, problemerne ændrer sig ikke specielt meget af den grund. Blot er vi her på bloggen ikke begejstrede for at kalde det for et køb, når vi i virkeligheden lejer ebogen. Specielt ikke når det nu netop er et køb vi har lyst til at foretage.

Endelig problemet om biblioteksafgiften. Det er ikke en ting vi tager specielt tungt her, men det er også kun fordi bloggen bor på Københavns Universitetsbibliotek, hvor vi primært har udenlandske, videnskabelige monografier, og ikke ret mange tegneserier eller romaner. Her er der virkelig en pointe. Den måde biblioteksafgiften er skruet sammen på, tager virkelig ikke højde for ebogens eksistens. Det er noget der er lovreguleret, så Jan Kjær har ret i at ministeriet må på banen. Jeg håber så ikke at de spørger mig hvordan det skal skrues sammen, for det er ikke let, men noget må gøres.

mandag 12. december, 2011

Det er det de unge vil ha'!

Politiken kan berette at yngre svenskere strømmer til bibliotekerne i øjeblikket. Zlatans selvbiografi er populær, og set herfra, er det særligt interessant, at de især går efter ebog udgaven af den.

torsdag 01. december, 2011

Hvad er forskellen på en hjemmeside og en ebog - i praksis

Jeg skulle have studeret filosofi i stedet for kemi. Det havde i hvert fald gjort livet lettere i disse dage, hvor jeg funderer over hvad forskellen egentlig er på forskellige informationsbærende medier.
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at en trykt bog blot er en instans, eller en manifestation af et mere bredt fænomen, som vi kalder for bøger. Og at ebogen måske er tættere på det fænomen end den trykte bog er. Og yderligere, at ebogen blot er en underkategori af noget endnu bredere, der helt eller delvist dækkes af fænomenet "hjemmeside".
Og jo mere jeg tænker over det, jo mere sikker bliver jeg også på, at det muligvis er en nyttig måde at beskrive tingene på, men alligevel fuldstændigt forkert. Det er sjældent et kønt syn når ingeniører forsøger sig med filosofi...

Ovenstående filosofiske fuldemandssnak, skyldes nogle helt konkrete erfaringer. Lad mig berette:
Vi har fået fingrene i et par Kindle Fire (nej, man kan ikke købe dem direkte fra Amazon...), og pludselig er jeg blevet meget mere begejstret for at læse ebøger. Normalt fylder ebøger så meget i arbejdet, at jeg ikke orker noget som helst med ebøger når jeg kommer hjem. Bogen til metroturen er på papir, det er den der læses i sofaen mens kæresten spiller World of Warcraft også, og bøgerne på ønskelisten til jul er også af papir. Men Kindle Fire har fanget mig på en helt anden måde end iPadden kunne. Hvorfor ved jeg ikke, måske kommer vi tættere på svaret, når vores vidende ebogstester Lasse har testet færdigt.
Jeg er faldet over nogle interessante, ret lange, tekster om (e)bøger, og dem ville jeg gerne læse på Kindlen. Den har bare ikke mobil net indbygget, så enten skal teksterne lægges på den, eller også skal den på nettet via mobiltelefonen. Det sidste er lidt dyrt, så øvelsen var at få dem på Kindlen. Det er et projekt der kræver lidt arbejde, for Amazon mener de skal have deres eget format. Det klarer Calibre, vi skal bare have det i et andet format. ePub for eksempel. Der googles - og vupti, så finder vi en lille funktion, der automatisk kan tage en hjemmeside, og gemme den som ePub. Vi vender tilbage til den, og et par andre, i en senere blogpost. Skal den absolut på Kindlen, konverteres den af Calibre, men som udgangspunkt kan jeg klikke på en knap, og få gemt en hjemmeside i noget der til forveksling ligner en ebog. Måske ikke nogen særligt lang ebog, men netop den side jeg var interesseret i, er lang nok til at den kvalificerer som bog.

Det var langt. Men den korte version er, at forskellen på om teksten er en hjemmeside eller en ebog, er et tryk på en knap.

tirsdag 29. november, 2011

Børnebøger - som e eller p

Blot ganske kort mens Eric pusler med at finde ud af hvorfor kommentarfunktionen opfører sig underligt. New York Times rapporterer, at selv folk der læser ebøger på iPad, iPhones (og andre ting der begynder med i) og/eller Kindle, foretrækker trykte bøger til deres børn.
Artiklen har mange forskellige forklaringer. Dog synes jeg at den mangler en ikke uvæsentligt pointe. Når man bruger en banan som bogmærke i en børnebog til 150 kr. er katastrofen, økonomisk set, mindre end hvis man taber en kop kakaomælk i en iPad.

mandag 28. november, 2011

Dagens nyheder

To små nyheder fra aviserne.

Berlingeren skrev (for en uge siden) om fremtidens ebog. Det er "The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore", der vel i en eller anden forstand ikke er en bog, men en app. Eller hvordan det nu er vi skelner. Under alle omstændigheder er der tale om en lille fortælling om en mand der virkelig godt kan lide bøger. Og selvom det er en børnebog, og selvom jeg skal have det private kreditkort frem for at købe den, har jeg en fornemmelse af at det er værd at kigge nærmere på. Jeg er i hvert fald vældig betaget af videoen.
App'en er endnu et eksempel på at skellet mellem bogen og spillet(/hjemmesiden/programmet/whatever) bliver mere og mere flydende. Med mindre vi er parate til at opfinde en helt ny kategori af ting der ikke længere er bøger.

I en ganske anden boldgade er nyheden fra Politiken, om at de første boghandlere har taget anstød af ereolen.dk. ereolen.dk er den nye bibloteksløsning for ebøger fra Pubhub - Publizons ebogsdistributionsplatform. Den giver basalt set adgang til at låne ebøger. Det er der ikke noget synderligt kontroversielt i, problemet opstår fordi hver bog er udstyret med tre, i stedet for to knapper. De to første er helt uproblematiske. "Prøv" giver mulighed for at tage et smugkig i bogen, "Lån" låner bogen (man skal logge på med sine brugeroplysninger fra ens lokale bibliotek). Så langt så godt. Den tredie knap hedder "Køb". Den virker godt nok ikke endnu, i hvert fald ikke på min computer, men den stiller videre til det relevante forlags egen salgsside. Bibliotekerne får halvdelen af fortjenesten ved salget. Her ryger kæden af, for det gør jo bibliotekerne til boghandlere, sådan indirekte. Og det er de kommercielle boghandlere selvfølgelig ikke specielt begejstrede over.

Weblogkalender


« august 2014
mationtofr
    
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs