eBøger

torsdag 05. marts, 2009

Død over DRM

Det er lidt tid siden. Men det ser ud til at Adobe har et problem. Den store udfordring ved salg af ebøger er at undgå at de bliver piratkopierede. Der er flere forskellige måder at undgå det på, men på trods af musikindustriens erfaringer med kryptering og kopibeskyttelse, er den foretrukne metode netop - kopibeskyttelse ved kryptering. Det kan man have mange holdninger til...

Vi har tidligere blogget om knækning af netop den fremgangsmåde, og hvad der sker når hackerne har haft tid til at bryde krypteringen. Og det fortsætter så her.
En af de store spillere på slagmarken er Adobe, der bl.a. sælger kryptering til vores leverandør af danske e-bøger. De leverer også kryptering til ePub formatet. Og det er den der er blevet brudt.

I et blog-indlæg den 18. februar fortæller i♥cabbages hvordan han (gætter vi på) har brudt Adobes kryptering af ePub-filer. En lille uges tid senere kan han fortælle at han også har gjort det for PDF. Han kan så også fortælle at dyre advokater i går forsøgte at true ham til at fjerne indlægget om PDF-krypteringen, men underligt nok ikke om ePub-krypteringen.

Det kan man så også have mange holdninger til...
Men uagtet hvad man mener om det, kan man nøjes med at konstatere at når først hemmeligheden er sluppet ud, er der ingen vej tilbage. Det fandt film-branchen i hvert fald ud af da man pludselig kunne købe koden der knækkede DVD-krypteringen på et slips.

Og hvad betyder det for bibliotekerne? Vi kan hurtigt miste vores position som gatekeepers for digitale bøger, så uanset hvad du forsøger at læse mellem linierne, sidder jeg faktisk ikke og jubler særligt meget over nyheden - ud over den tilfredsstillelse der kommer af at få ret :)

Kommentarer:

Send en kommentar:
  • HTML syntaks: Tilladt

Weblogkalender


« november 2018
mationtofr
   
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
  
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs