eBøger

torsdag 02. oktober, 2008

Mens vi venter på Sony

Sony kommer i dag, amerikansk tid mellem 18 og 19, dvs. i morgen kl. ret tidligt, med en nyhed. Hvad den egentlig handler om er der ingen der ved, blot at det har noget med e-bøger at gøre. Så det venter vi spændt på.

I mellemtiden spekulerer samme blog, Teleread.org, over hvad Pirate Bay vil med en Kindle. Jeg har blogget om samme emne tidligere, og gættet fra Telereads side er at Pirate Bay pusler med at lave en "Kindle-ready" piratside - efter modellen: Nap samtlige e-bøger tilgængelige på Bittorrent-netværkerne, og konverter det til noget Kindlen kan læse.

Det kan jeg naturligvis ikke støtte, piratkopiering er ulovlig. Men på samme måde som porno ifølge legenden var afgørende for at det var VHS og ikke Betamax der vandt krigen om videobånd-formatet i slutningen af 70'erne, kunne man sagtens forestille sig at let adgang til store mængder gratis e-bøger, kunne betyde et gennembrud for e-læserne.

En anden interessant ting man kan læse sig til på Teleread.org er, at den svenske forlæggerforening har udgivet en rapport, der afslører at 85% af de svenske bestsellere kan hentes på Pirate Bay. Jeg har ikke selv læst rapporten, (den er bestilt fra Sverige), men med lidt googling kan den interesserede læser sikkert finde en elektronisk udgave. Meget karakteristisk leverer forlæggernes forening nemlig kun rapporten i en papirversion. Men den kan downloades via Pirate Bay i en elektronisk udgave...

Kommentarer:

Send en kommentar:
  • HTML syntaks: Tilladt

Weblogkalender


« november 2018
mationtofr
   
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
  
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs