eBøger

fredag 17. april, 2009

Pirat dom

det er vist ganske officielt nu, der er godt nok ikke så meget på nettet, men live-udsendelsen fra pirate bays midlertidige hovedkvarter må være tæt nok på. Folkene bag The Pirate Bay er blevet dømt. Det er bare første dom, uanset hvem der havde tabt ville den blive anket.

Og det må siges at udløse en hvis interesse, det svenske Pirat Partiets hjemmeside er nede (hov, så er den oppe igen!) - det var de ikke overraskede over fortæller en repræsentant. Det forlyder også at der vil blive arrangeret demonstrationer rundt omkring i Sverige i løbet af i dag.

Berlingske Tidende, og Politiken har naturligvis også omtale af sagen.

Så fandt jeg lidt om selve dommen hos Dagens Nyheter, et års fængsel og 30 millioner i erstatning. Det er i virkeligheden ikke så meget når man ser på de forlig der er blevet indgået med piratkopister, men der skal naturligvis korrigeres for forskelle i retspraksis.
En interessant detalje er den holdning i befolkningen til piratkopiering sagen også afslører. Politiken har en lille afsteming, hvor de spørger "Er det i orden at downloade musik og film fra sites som Pirate Bay". 494 har stemt, og 66% mener at det er orden. 22% siger nej, og 12% er i tvivl.
Vi skal så ikke komme nærmere ind på at man teknisk set ikke downloader hverken musik eller film fra Pirate Bay, man downloader en lille fil, der gør det muligt at downloade musik og film fra en masse andre steder, men lad det nu ligge.

Og nu hvor 1000 ivrige journalister dækker sagen bedre end jeg kan gøre mig håb om (er dog skuffet over /., der ikke har den på siden endnu) så til den obligatoriske omtale om hvorfor piratkopiering interesserer denne blog. Musikken og filmene er vi ligeglade med, det interessante har været piratkopiering er e-bøger. Af to årsager. Piratkopiering af musik, i form af MP3-filer og salget af MP3-afspillere, indgik i en symbiose for ganske få år siden. En væsentlig motivation for at piratkopiere musik var at man kunne have den med på sin lille fikse musikafspiller. Som man naturligvis ikke havde nogen grund til at købe, før man havde piratkopieret noget musik. Ret meget musik faktisk, for der var god plads. Piratkopiering af e-bøger kunne meget vel tænkes at have samme betydning for salget af ebogslæsere. Og i øvrigt for at vænne folk til at læse digitale bøger.
I den optik er det selvfølgelig trist at The Pirate Bay folkene blev dømt.
Den anden årsag er at piratkopiering af e-bøger er en bombe under udviklingen. Forlagene ser med naturlig bekymring på musikindustriens erfaringer, og er meget forsigtige med at udbyde e-bøger. De af dem der ikke kigger alt for nøje på musikindustriens erfaringer giver sig i kast med kopibeskyttelse af bøgerne. Omfattende piratkopiering af e-bøger kan derfor hæmme udviklingen af markedet, fordi forlagene ikke vil sælge e-bøger, eller kun i udgaver der er invalideret af kopibeskyttelse.
I den optik er det selvfølgelig godt at The Pirate Bay folkene blev dømt.

Kommentarer:

Tillad mig lige at henlede opmærksomheden på det Amerikanske forlag Baen, som har haft enorm succes med deres Baen Free Library - en lang liste af bøger de har udgivet, frigivet til gratis kopiering osv. De er tilgængelige i alle de gængse formater. Og resultatet har været, ikke som ventet et fald i bogsalg, men en drastisk stigning, især af 'gamle' titler. Har selv købt adskillige ældre titler fra dem, efter at have læst den elektroniske udgave på BFL.

Der er bare det ved det, at alle de andre udgivere stikker hovedet i sandet overfor disse erfaringer, og dem som musikbranchen har gjort sig. More fool they.

Skrevet af Gert K. Sønderby 17/04 2009, 11:36:35 #

Det er ganske rigtigt, og et interessant faktum at trække med ind i analysen når forlagene skal tage stilling. Men men men. Baen leverer titler som nok ikke har specielt bred appel (jeg læser også bøger fra dem). Denne type udgivelser har eksisteret længe, og de lever og har det godt. Bare se på Cory Doctorow. Men til det store konsummarked? det tror jeg ikke på. Uden at have analyseret markedet i bund, tror jeg det er en markedsføringsgevinst - for disse udgivelser er det billigere at markedsføre sig med gratis bøger end på anden vis. Det problem har Rowlings ikke.

Skrevet af Christian 17/04 2009, 11:45:10 #

Send en kommentar:
  • HTML syntaks: Tilladt

Weblogkalender


« november 2018
mationtofr
   
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
  
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs