Open Access

lørdag 23. februar, 2008

Er Flipper en delfin og er delfinen tilgængelig ?

Er du interesseret i at lave spændende søgninger på nettet, hvor man kan søge med sætninger a la, "er Flipper en delfin?", frem for den gammeldags form, "flipper AND delfin"? Så skulle du måske læse en artikel i Scientific American (fra december 2007), med titlen The Semantic Web in Action. Artiklen er skrevet af Feigenbaum et al. (ikke ham fraktal-fyren, men en anden med samme navn). Artiklen handler om nye tanker om begrebet "det semantiske net".

Det semantiske net er som begreb ganske interessant, i og med det kan ses som fremtidens måde at søge på, men fra denne blogs synspunkt er det også ret spændende, på en anden måde: For mig at se, sætter ideen om et semantisk net nemlig nogle vigtige krav til den type objekter, som det opererer med. Det er givet, at en af grundene til at diverse sociale netværk fungerer så godt, og nyder stor succes i øjeblikket (f.eks. Flickr and Facebook m.fl.), er at de kan benytte sig af en uhindret adgang til billeder, lyd, video og mange andre former for digitale objekter. Undertiden er omgangen med materialet måske ikke helt lovlig, men i tilfælde hvor materialet er licenseret under f.eks. Creative Commons, GNU eller "public domain", er der dog ingen problemer.

Et logisk faktum er, at for at et semantisk net for videnskab og forskning kan fungere - som i de fleste af de tilfælde Feigenbaum et al. beskriver i artiklen i Scientific American - kræver det at der er uhindret adgang til informationen om indeholdet og strukturen af de mange databaser som forskerne benytter sig af (i bibliotekar-sprog, "metadata" og "primær data")..

Min personlige forudsigelse er, at fremtidige videnskabelige netværk, og søgninger a la dem i det semantiske net, begge kræver let og fuld adgang til videnskabeligt indhold, dvs. de kræver, at der er open-accss til videnskabelige tekster, data og andre digitale objekter.

En "test" af denne forudsigelse kan blive Nature's seneste forsøg, inden for forskninger-til-forsker-kommunikation, nemlig nature network: Initiativet er stadig for nyt til at der kan konkluderes noget om succeen, men én af de muligheder, der er med for starten, er at man kan linke til sine publikationer, og lave grupper, a la Facebook, hvor man kan dele disse publikationer. P.t. afhænger adgangen til fuldtekstpublikationerne dog af de lokale rettighedsforhold, hos den der browser rundt: Jeg har personlig lagt 14 af mine artikler ind: De, der er lagt ind vha. DOI-numre er der naturligvis ikke adgang til (tidsskrifterne er nemlig ikke open-access), mens for de der er langt ind ved "håndkraft", kan man selv bestemme, hvor man linker til - dvs. der kan linkes til en selv-arkiveret udgave (i et "grønt" open-access arkiv).

Du kan læse mere om relaterede emner her:

Face Value af Barbara Fister, Inside Higher Ed, 18. februar 2008

P.S. En del af denne tekst er første gang publiceret på min private blog, på engelsk, d. 13. december 2007.

Kommentarer:

Send en kommentar:
  • HTML syntaks: Tilladt

Weblogkalender


« april 2014
mationtofr
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
    
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs