Open Access

tirsdag 04. marts, 2008

Sabotage eller fødselshjælp?

Lørdag d. 1. marts kunne man læse en kommentar af Jes Fabricius Møller, i Politikens tillæg "Bøger" (side 2). Under overskriften "Sabotage forklædt som støtte", fortæller Møller om frygten for at små danske tidsskrifter bukker under, for de krav om forsinket open-access, som Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) har stillet som betingelse for tidsskriftsstøtte.

Jes Fabricius Møller nævner bl.a. tidsskriftet "Fortid og Nutid", der er udgivet af Dansk Historisk Fællesråd, og som Møller selv har siddet i redaktionen for. Tidsskriftet har et årligt budget, i 2008, på 225.000 kroner hvoraf cirka 22.000,- er administration: Resten er mestendel udgifter til trykning og distribution. Redaktionen (og peer-review, naturligvis), er ulønnet. Omkring 10 % af tidsskriftets udgifter dækkes af FKK.

Møllers frygt er, at de nuværende læsere vil opsige sine individuelle abonnementer, hvis man kan læse artikler fra "Fortid og Nutid" på nettet et år efter publiceringen. Dette tiltrods for at abonnementet er på blot 225 kroner for 4 numre årligt, med 320 sider pr. nummer, dvs. et forholdsvis billigt abonnement. Vi kan godt blive enige om, at det gik voldsomt ud over bl.a. mindre magasiner og foreningstidsskrifter, da portostøtten bortfaldt, og at det muligvis kan dokumenteres, at det har bidraget til tidsskriftsdød. Der er derimod dog ingen beviser for, at open-access bidrager til dette: Tværtimod er der skudt en mængde nye tidsskrifter op, der er helt baseret på open-access. I de fag, hvor der har været reel open-access længst (via selv-arkivering), er der heller ikke observeret tidsskriftsdød.

Men Møller peger selv indirekte på det største problem for "Fortid og Nutid": Han forestiller sig, at ingen vil købe tidsskriftet (bortset måske fra biblioteker, kunne man indvende), hvis det kan hentes gratis på nettet. Dvs. Møller forestiller sig, at læserne vil være udmærket tilfreds med et elektronisk tidsskrift. Da den størtste post på tidsskriftets budget jo er trykning og distribution, argumenterer Møller derfor indirekte (men måske modvilligt) for at gå over til e-publicering, i fald dette er billigere, end traditionel papir-publicering (der jo også har visse miljø-problemer).

I følge Mikael Elbæk fra Danmarks Tekniske Informationscenter (privat komm. 2008), afhænger priserne på e-publicering af flere faktorer, men hvis man ser på muligheden for at få sine artikler gjort elektronisk tilgængelige, kan man lave et overslag med udgangspunkt i Open Journal Systems (OJS): OJS er open-source, og derfor gratis at anskaffe, ligesom fx. Linux og Open Office. Hvis man medregner anskaffelse og opsætning af IT-systemer, samt indledende blod, sved og presseveer, så kan man overgå til e-publicering for mellem cirka 4.000 til cirka 28.000 kroner, afhængig af valg af løsning. Der er dog også en mulighed for e-publicering, der er helt gratis: Hvis eksempelvis et universitet eller bibliotek tilbyder en service, a la den der er mulig på Copenhagen Business School (ejournals-AT-cbs): Så er der ingen direkte udgifter forbundet med selv e-publiceringen, men "blot" til layout, indscanning m.m. (med mindre redaktionsteamet gør dette gratis).

Hvorom alt er, så er e-publicering tilsyneladende meget billigere, end den traditionelle publiceringsform: Det er ovenikøbet så billigt, at Møllers tidsskrift muligvis ville kunne bibeholde et lille papir-oplag, hvis der skulle være læsere, som stadig vil betale abonnement for at få en trykt udgave med posten (der er også undersøgelser der viser, at OA faktisk kan øge abonnementssalget).

--------------------------------------------------------------------------------

Kommentar, d. 23. marts 2008
Overskrift: Uansvarlig statsbetalt lobby
af Jørgen Burchardt (jorgen.burchardtfjern-AT-mail-DOT-dk)

Endnu engang skal vi redaktører og forfattere i danske tidsskrifter blive belært af de statsbetalte bibliotekslobbyister om hvordan vi skal drive vores tidsskrifter. Takket være lobby-virksomheden er Forskningsrådet vil Kultur og Kommunikation nu tvinge de støttede tidsskrifter til efter et år at forære deres artikler væk. Det er sovjettisk planøkonomi af værste skuffe.

Hvem har mest forstand på driften af et dansk videnskabeligt tidsskrift som Fortid og Nutid? Er det Møller, som i mange år har siddet i redaktionen af tidsskriftet og undersøgt alle dele af publicering (ved jeg), eller er det astrofysikeren Dorch, som lever i en helt anden verden end os humanister?

En analyse af danske videnskabelige tidsskrifter, vil det for et typisk tidsskrift koste 50.000 kr at overgå til Open Access, og efter en årrække vil det årlige tab beløbe sig til 87.000 kr. i mistede indtægter og øgede udgifter. Ved siden af tab af abonnementer, vil der tillige være et betydeligt tab på mistede indtægter fra Copydan. Udregningerne kan læses på http://www.videnssamfundet.dk/c.aspx?ItemId=64

Biblioteksfolkene skal også til at belære os om, hvordan vi skal formidle vores videnskab. Således får vi et tilsyneladende godt tilbud med et gratis program Open Journal System. Desværre er det nærmest totalt ubrugeligt for et dansk humanistisk tidsskrift, som skal operere med flere sprog og med boganmeldelser. Desuden er det ikke særlig velegnet til Internettet - se http://www.videnssamfundet.dk/c.aspx?ItemId=60 Hvorfor er det kun bibliotekarer, som får penge til at arbejde med sådanne ting? Hvorfor kunne danske redaktører for en gangs skyld ikke styre og udvikle deres eget område?

Vi i de videnskabelige tidsskrifter passer vores arbejde til daglig med at forske. I vores fritid er vi med til at hjælpe vores fagmiljø gennem arbejdet i en redaktion. Vi står meget svagt, når vi skal forsvare de foretagender, generationer af forskere har bygget op, imod de tåbeligheder, som vores modstandere - som Dorch og andre bibliotekslobbyister - bliver betalt rundhåndet for; DEFF råder over store sekretariater og pressesekretærer; vi andre forsømmer vores familie, når vi skal imødegå våset fra lobbyisterne.

--------------------------------------------------------------------------------

Kommentar, d. 25. marts 2008
Overskrift: Svar på Burchardt
af Bertil

Punkt 1): For at citere Gandalf LOTR: "I am not trying to rob you - I am trying to help you". Punkt 2): FKK består ikke af bibliotekslobbyister. Punkt 3) Det er ikke "bibliotekarer", der har lavet OJS. OJS kommer fra Public Knowledge Project, der startedes på nogle nordamerikanske universiteter, af en højt estimeret forsker og professor (dvs. en akademiker) John Willensky. Punkt 4) Mon hr. Burchardt tilskriver os "bibliotekslobbyister" et særligt motiv, med vores undergravende vås og tåbeligheder: Er vi bare dumme, eller har vi en skjult agenda om at forskerne skal have adgang til at læse andre forskeres forskning?

--------------------------------------------------------------------------------

Kommentar, d. 26. marts 2008
Overskrift: Får danske tidsskriftudgivere gift eller ej?
af Jørgen Burchardt (jorgen.burchardtfjern-AT-mail-DOT-dk)

1). Du er en stor fortaler for Open Access
Det er rigtigt, at du er en stor fortaler for Open Access og i øvrigt selv har arbejdet med fine ting fx. en videnskabelig wiki (men da du var redaktør af tidsskriftet Subspace blev den ikke Open Access; det kan man så filosofere over).
2) Astrofysikere skal blande sig uden om humaniora
Jeg er klar over, at astrofysikere, matematikere og tilsvarende har et fornemt arkiv arXiv.org, som modtager en mængde nyttige artikler. Til at håndtere de 100 nye artikler om måneden er der vist en student til at kontrollere, om de hører til arkivet eller ej.
Humaniora og samfundsvidenskab er noget helt andet. Redaktører diskuterer hvad et tidsskrift skal indeholde og opfordrer forfattere om at skrive. Når artikler er kommet ind, arbejder redaktører og bedømmere med dem i månedsvis for at forbedre indholdet. Herefter går copy editorer i gang, korrekturlæsere og flere andre.
Et system som arXiv.org er ren gift, hvis det bliver indført i humaniora, og at præsentere et tilsvarende system for Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, som du skal gøre d. 9. maj, er indblanding fra en person, som egentlig ikke har kompetencer i humanistisk videnskab.
3) Agitationen for Open Access bygger på vås
Det angives af et medlem af bibliotekslobbyen, at ”e-publicering …. er helt gratis” (Dorch 26/3 2008). Det er det rene vås, for der påløber en mængde udgifter, hvis tingene skal gøres professionelt. Jeg har mange gange tilbudt at fortælle DEFF vores erfaringer fra Danmarks længst fungerende Open Access peer review bedømte tidsskrift (siden 2000), men de har aldrig ville have udgivere eller redaktører til at blande sig i deres policy lægning for vores, forskernes, anliggender.
Til eksempel anskaffede vi på Nyt om Arbejdsliv den store pakke fra Adobe, som vi skulle have til at producere vores hjemmeside (Photoshop, Acrobat, Illustrator, Dreamweaver m.fl.) med en listepris på 20.000 kr. Da vi tre måneder senere blev nødt til at opdatere til Vista, var programmerne ikke brugbare og vi måtte købe en opdatering til 9.000 kr. 29.000 kr. kan man risikere at få i udgifter for at nævne en enkelt af de mange og delvist løbende udgifter. Desuden betyder overgang til Open Access, at der mistes abonnementer og løssalg og ikke mindst fra kopiering på uddannelsesinstitutionerne – mistede Copydan indtægter alene vil typisk blive i størrelsesordenen 42.000 kr.
Det er uansvarligt som Open Access talsmand på landets største bibliotek at sige, at ”e-publicering …. er helt gratis”. Forskningsråd kunne tro, at det var rigtigt og lægge deres politik derefter. Udtalelsen kunne betyde udradering af danske tidsskrifter.

--------------------------------------------------------------------------------

Kommentar, d. 13. maj 2008
Overskrift: Er dyre software programmer nødvendige?
af Mikael Elbæk (mikael.elbaek@gmail-DOT-com)

JB skriver i mange detaljer om hvad der kræves for at publicere et tidsskrift. Hvis tidsskriftet skal være i print med super lækkert layout kan det da være relevant at anvende programmer som Illustrator og Photoshop. Men de færreste videnskabelige tidsskrifter forsøger at gøre glittede magasiner kunsten efter og for mange vil det være overkill at anvende de programmer. I princippet vil man uden udgifter til licenser kunne publicere et tidsskrift elektronisk vha. Open Source software eksempelvis Ubuntu/linux til serveren og som operativsystem, Office-programmer som OpenOffice, Lotus og e-publiceringsplatformen Open Journal Systems (OJS). I praksis er tidsskrifternes redaktioner oftest tilknyttet universiteterne og har derigennem adgang og licenser til de fleste af de programmer JB taler om, men det gælder så vidt jeg kan læse ikke redaktionen på JBs tidsskrift Nyt om arbejdsliv?

OJS har netop lanceret hjælpevideoer så de fleste nu kan opstarte et tidsskrift uden nødvendigvis at være garvede redaktører eller hyre en tekniker: http://pkp.sfu.ca/tutorials

JB har også kritiseret OJS for at være bagstræberisk og ikke fremme i skoene med de nyeste web-teknologier. Sandheden er nok snarer at OJS er udviklet af og sammen forskere som publicerer tidsskrifter og dækker netop deres behov. Men for dem, som endnu ikke har arbejdet med OJS og set de mange interessante og relevante funktioner som systemet tilbyder til elektronisk publicering af mindre tidsskrifter, er der netop kommet en guide til hvordan man kan krydrer et tidsskrift med multimedieindhold som videoer og slidepræsentationer: http://pkp.sfu.ca/node/1527

Kommentarer:

Send en kommentar:
  • HTML syntaks: Tilladt

Weblogkalender


« september 2014
mationtofr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
     
       
I dag

Søg i denne weblog

 

Nyeste indlæg i alle KB blogs